RSS RSS

Stille, men Jeg er stadig på cyklen…

By Signe, 31. juli 2011 22:43

Der bliver stadig kørt en masse træning og såmænd også en del løb, men tiden på nettet er blevet mindre.

Siden sidst har der været tre Apfossliga løb, et DM og lidt motionsløb, og det går skam helt ok. Jeg kan stadig være med i top fem herhjemme på trods af, at jeg nu er mere arkæolog, end jeg er cykelrytter. Jeg vidste godt, denne sæson ville blive lidt amputeret for mit vedkommende, mit eneste formulerede mål var, at jeg gerne ville gøre mig gældende i top fem, så jeg er glad og tilfreds.

Træningen er lidt ustruktureret og meget afhængig af vejret, og hvor meget arbejdet fylder, men jeg forsøger at bruge tiden så effektivt som muligt. Det ikke at have klare sæsonmål, og ikke mindst delmål gennem sæsonen, har gjort det sværere at være målrettet, og det er i grunden ikke så mærkeligt, man skal sigte for at ramme. Den lidt ustrukturerede mountainbike sæson bliver forhåbentligt afløst af en mere struktureret cross sæson, med formulerede mål og delmål.

På tirsdag er der Jyske Hjul i Rold, det bliver første gang, jeg sidder på mtb´én efter DM for 14 dage siden. Motivationen er i top, jeg glæder mig til at køre løb igen, og efter 14 dages pause har jeg nydt de sidste par dages træning (løb og landevej), det er skønt at være ude i det pragtfulde sommervejr :)

Vi ses derude.

Skriv en kommentar

Persephone Theme by Themocracy