RSS RSS

Category: Træning

At få det bedste ud af spinning og en ny Rivette på vej.

By Signe, 22. februar 2011 22:21

Jeg har stort set ikke haft en mountainbike hele vinteren, og det har jeg sådan set heller ikke manglet, crosscyklen har fint dækket mit behov. Men nu forlyder det, at de nye Rivetter er på trapperne. Overvejer at køre fully i år, men har ikke bestemt mig. Jeg er jo over 30 år, så det ER tilladt ;) Under alle omstændigheder betyder ny cykel og kommende forår, at motivation og kampgejst vil blomstre snart.

Denne vinter har motivationen i svær grad manglet, jeg orker simpelthen ikke at være på landevejen mange timer, når det er så koldt. Da jeg overvejede, hvorledes min alternative vintertræning skulle forløbe, besluttede jeg ikke at køre hometrainer i år, jeg ville i fitnesscenter. Grunden til dette valg er, at mit behov for at se andre mennesker ikke bliver dækket nok ved at sidde herhjemme. En arbejdsdag på kontoret efterfulgt af to timers hometrainer i eget hjem, det er livet simpelthen for kort til. Så er det noget sjovere at iagttage diverse mærkværdige cykelindstillinger og engang imellem være heldig at ramme en spinninginstruktør med tålelig musiksmag, uden høreskade ;)

Hvordan udnytter jeg så de hersens spinningstimer?

Jeg har et par tips, der virker for mig:

1. Motivation i form af et eller andet spiseligt mellem timerne, hvis flere køres i træk.

2. Kør det der virker fornuftigt på dig. Sidder du i en god rytme, og føler at det her føles godt (hårdt og givende), så fyr den af der. Man behøver ikke følge de andres intervaller. Jeg synes i den forbindelse, det er god stil at sætte sig bagerst i salen, hvis man ved, man vil køre sin egen dagsorden. Har du et træningsprogram med pulszone intervaller, kan det jo fint køres bagerst i salen uden at genere nogen.

3. De der stående intervaller med høj kadence.. hvorfor?? Jeg kører dem aldrig, forstår simpelthen ikke konceptet. Sæt dig ned og giv den gas i stedet.

4. Leg. Bliver det lidt kedeligt efter 1. time? Så leg med lidt tekniktræning. Klik ud af den ene pedal og kør dig træt med et ben. Skift imellem benene. Hvilket er stærkest? Mit højre er klart mit bedste ben :) Øv dig i at træde rundt, det bliver meget tydeligt ved kørsel med et ben, om man har styr på teknikken. Jeg ved godt, det ser dumt ud, men det er fuldstændig lige meget i et lokale fyldt med svedige mennesker i grim lycra.

Jeg har ikke fået nær nok timer i tøjet, men jeg tror, jeg har holdt grundformen nogenlunde ved lige og vægten stabil – om end tre kg plus i forhold til kampvægt, men det er ok. Der er ikke lagt op til den super ambitiøse sæson i 2011, arbejdet fylder mere og mere, men I kommer helt sikkert til at se mig til løb derude i det danske land, og hvis ikke der er så meget fart i benene, kan I måske nå at se mig smile, når jeg kører forbi ;)

Kunsten at lave en plan og holde sig til den…

By Signe, 26. september 2010 19:55

Planen med søndagens træning i Marselisskoven var at køre et par intervaller og presse pulsen lidt oppe i det røde felt.

Da jeg havde en frokostaftale og begrænset tid, tænkte jeg først, at 20 min med omgange på dobbeltbakken (også kendt som kamelen) ville være sagen. Kort, hårdt og godt.

Så er det, man kommer kørende der på sporet, og det går lige så godt, og om hjørnet er singletracket -og det er sjovt, så man kunne jo lige køre det og så vende om og tage intervallerne bagefter, men så skal man lige skal have næste sving med -og næste og næste… Så man har en plan til man laver en ny. Intervallerne blev kørt på grusvejsstykket langs vandet.

Det er lettere at styre pulsen på forholdsvis flad grusvej end i varieret terræn, og til at starte med er det nok en god idé for undertegnede kun at skulle koncentrere sig om at banke pulsen op, uden at skulle tænke på teknikken.

Turen hjem blev nydt i fulde drag, skoven er smuk nu.

Intervaller i efterårsskov.

I dag var første tur uden skinnen på håndleddet. Det gik ok, halvvejs ude havde jeg smerter og burde måske have stoppet der. Her til aften er der dog intet at mærke. Så det må siges at være en succes. I går hang jeg for første gang i tre år på en klatrevæg, det var super sjovt, og heller ikke efter det havde jeg smerter. Der er klart fremgang :)

Mols Bjerge Danmarks bedste legeplads?

By Signe, 22. september 2010 21:17

Det er muligt, men man skal lige lære at finde rundt…

På det sidste har jeg haft den fantastiske mulighed at flytte træningen til Mols Bjerge. Først med hjælp fra Victor fra ÅMK, der sådan nogenlunde har styr på området, han kender i hvert fald de gode nedkørsler derude. Senere har jeg sneget mig med på tur med Thorsager Cykel Motion, hvor der sørme dukkede hele fire ÅMK´er op. Mie Brix fik jeg også lokket med derud en helt almindelig tirsdag aften. Selv om ingen af os er godt kendt derude, fandt vi et par ret fede spor og fik trænet et par gode opkørsler, det var super hyggeligt. Vi nåede akkurat hen til parkeringspladsen, før mørket lukkede til derude. Ingen af os havde lygte med, og det er nok ved at være den tid, hvor man skal havde den sat i laderen – og huske at sætte den på cyklen.

Det er klart en fordel at køre med nogen, der kender området, ellers kan man gå hen og blive rigtig godt træt af grusvej – men ved nærmere eftertanke, nej! man bliver ikke træt af grusvej derude. Landskabet er så flot, udsigterne så smukke, kulturhistorien i landskabet med de højryggede agre, der står fint frem, når skyggerne bliver lange og de potente bronzealderhøje, uhm det er lækkert! Og når det hele bades i gyldent efterårslys, så bliver det bare ikke bedre, grusvej eller ej.
Oplagt til grusvejsræs!

Egentlig intervaller har jeg ikke kørt, men teknikken arbejdes der på, og her er Mols Bjerge storartet. Der er lange nedkørsler med drops, uspolerede spor der kræver absolut opmærksomhed, og opkørsler der fortsætter op i himmelen. Jeg døjer stadig lidt med venstre arm og kører derfor med en skinne, der gør mit håndled mere eller mindre stift. Men den ryger snart af. Jeg føler mig bedre og bedre tilpas på cyklen, og inden længe skal pulsen helt op i det røde felt.

Så er der gang i træningen igen :o)

By Signe, 12. september 2010 20:00

Stille og roligt øger jeg træningsmængden. Jeg gør mig voldsomt umage for at holde igen, så jeg undgår kompensationsskader. Det betyder blandt andet, at jeg stort set har holdt mig fra løbsdeltagelse, selv efter gipsen kom af.
I denne uge har jeg været på cyklen tre gange og snøret løbeskoene to gange, så det begynder at ligne rigtig træning. Endvidere har jeg besluttet, at der skal lidt muskler på overkroppen igen, så jeg starter stille og roligt ud med lidt styrketræning. Så må vi se, hvad det munder ud i af spas og løjer hen over vinteren.

Det, der skal til fremadrettet nu, er struktur. Når der er drøn travlt på arbejdet, kan det være svært at motivere sig selv til at køre struktureret træning. Så har jeg mest lyst til bare at køre eller løbe og få tømt hovedet, uden at tænke over intervaller, puls eller distance. Men det er altså med struktureret træning, man for alvor rykker noget, så det er næste byggesten i projektet.

Foreløbig glæder jeg mig over at være på cyklen i min elskede skov, tempo og styrke skal nok komme igen :) Håber mine naboer kan glæde sig på mine vegne, også selv om jeg måske efterlader en lillebitte smule jord i opgangen, når jeg slæber cyklen op… ;)

Naboens mareridt

Den søde ventetid

By Signe, 30. juli 2010 18:14

Hvad gør man, når man ikke er typen, der kan sidde stille hjemme, selvom man er skadet? Man finder selvfølgelig på alternativer til cyklingen.

Min gode veninde Iben træner til maraton, og da jeg ikke kunne få frisk luft på den tohjulede, var det oplagt, at gøre hende selskab i hendes træning. Det resulterede i, at jeg i går løb 17km for første gang i mit liv, og det var herligt.

Ofte har vi sluttet turene af med en tur i havet, og det var også tilfældet efter turen i dag, det er fantastisk med havbad i regnvejr.

Det bliver faktisk lidt trist at lade hende træne selv, når jeg bliver klar på mtb´en igen. Det er meget tæt på at idéen om at løbe et maraton virker fornuftig, meeen jeg er ikke helt overbevist endnu.

Op på cyklen igen

By Signe, 21. juli 2010 18:18

Gipsen er kommet af, og armen er klar til genoptræning. Jeg må endnu ikke komme i skoven, men landevejstræningen er så småt påbegyndt.

Jeg er super motiveret og glad for at sidde på cyklen igen. Så selv om det ikke går så hurtigt endnu, så er det en fryd at være ude.

Vejret indbyder til, at man slutter træningen af med is. Isen skal helst hentes i Ishuset, der laver den bedste is i Århus og omegn. http://www.ishusetmarselisborghavn.dk/

Ishuset

En træner ville næppe synes om det, men i år har jeg ingen træner, så det er mig, der bestemmer. Fire kugler tak! :D

I´m only happy when it rains…

By Signe, 11. juni 2010 15:20

Efter en hel dag i felten som arkæolog med gennemblødt regnjakke, var det nærliggende at hoppe på cyklen, da jeg kom hjem.

Der er noget friskt og fornyende over regnvejr. Når skoven damper af fugt og stierne forvandles til små floder, der graver sig ned i skovbunden. Når mudderet i skoven er så tyndt, at cyklen bagefter kan rengøres uden børster -se det er herligt. Hvad det tynde mudder gør ved udstyret og ens badeværelse, det er noget andet -stakkels afløb, men sjovt er det.Stakkels afløb...

At elske landevejen.

By Signe, 30. maj 2010 10:19

Da jeg startede med at køre mountainbike, havde jeg ikke meget tilovers for de, der kørte landevej. Det var efter min mening en flok forfængelige tøser, og det var mig en gåde, at de ikke faldt om af kedsomhed på deres landevejscykler. Men man har en mening, til man skifter den ud med en anden. Jeg startede med at træne på landevejen vinteren 08 for at blive bedre og hurtigere i skoven, og det virkede. I starten hadede jeg turene. Det brændte i lårene, var koldt og vådt og mændene i klubben kørte fra mig og efterlod mig ude i vinden, det var ikke rart. Men formen blev bedre og bedre. Da foråret kom, og det blev varmt og tørt på vejene, begyndte jeg at nyde det mere og mere. Hen over sommeren 2009 begyndte jeg direkte at holde af det. Jeg begyndte at træne med HH, og det hjalp på motivationen at være to.
Kaster med håndtegn på cykel
Nu er jeg fuldstændig afhængig af det monotone stykke arbejde, det er at køre landevej og ikke mindst de samtaler,man kan have på cyklen. Samtalerne, man kan have derude på de små veje rundt i Danmarks afkroge, er guld værd. Der er en stringent orden på sådanne samtalers opbygning, når HH og jeg er ude. Det starter med en let opdatering på, hvad der er sket, siden man så hinanden sidst, derefter begynder de livsfilosofiske spørgsmål at komme på banen, det kan blive temmelig dybt og meget klogt. Når man når ud over de 2,5 time på rammen, drejes emnet i samtalen elegant over i madopskrifter, og i spurten for at nå hjem bliver indholdet af køkken -og køleskab remset op, mens mundvandet driver langs kinderne.

Man bliver ikke bare sulten, men også glad i låget af at køre på cykel, derfor har jeg foræret mig selv en skøn ny en af slagsen. Damen og jeg kommer til at tilbringe mange, mange timer derude. Ikke fordi jeg skal i bedre form, men simpelthen fordi jeg elsker det.
IMGP4026

Dø i front!

By Signe, 22. maj 2010 22:34

Så har jeg haft min landevejsdebut, første del af Pinse Cuppen blev kørt i Silkeborg.
Jeg har været noget spændt på i dag. Spændt på hvor hårdt der ville blive kørt, hvor hurtigt, og hvor meget der ville blive skubbet og råbt. Line og jeg ankom i god tid, fik hentet nummer og chip og gjort os klar. En af mine absolut bedste venner, vi kalder ham HH, kom før start og gav os hep og opmuntring. Han havde også kamera med, så der blev selvfølgelig flashet lægge.Se det er de her, der skal arbejde HH...

Vi startede sidst -aller sidst i feltet. Da starten gik, lavede jeg et ordentligt ryk og fik mig placeret blandt de forreste ryttere. Der blev kørt til, men ikke voldsomt og på nær en gruppe på fire, der stak hurtigt, var feltet stort set samlet på hele første runde. Der var tilsyneladende ikke nogen, der gad at køre de fire ind, og farten faldt og faldt. Inden jeg havde set mig om, sad jeg i front og prøvede at få kørt farten lidt op igen. Jeg var klar over, at jeg var i gang med at slagte mig selv langsomt og pinefuldt, men det der fedtspilleri, det holdt mit temperament ikke til.
Dø i front!

Der var ikke rigtig nogen, der gad arbejde. Jeg forsøgte med vink og opmuntrende tilråb, men lige lidt virkede det. Der skulle åbenbart spares på kræfterne. Pinse Cuppen er et etapeløb, og der er uden tvivl nogen, der økonomiserer. Men jeg kommer fra en aktionfyldt sport og mente, der skulle ske lidt. Jeg besluttede mig derfor for at dø i front, og sammen med en pige fra Horsens trak jeg damerne rigtig meget af tiden. Der var flere tidspunkter, hvor kramperne sad så meget på spring i både lægge og lår, at jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg ville holde hele vejen hjem. Først på sidste del af sidste runde begyndte det for alvor at rykke i feltet. Jeg åd mig selv og hang på, når der blev rykket forbi, men mine lår er ikke lavet til kort spurt på lige vej, og en del af de der piger har nok grinet, da de kørte forbi mig i slutspurten og tænkt “tak for turen” – og det er ok. Det var fantastisk træning, og min målsætning blev opfyldt. I mål stod HH klar til at gribe en noget træt, men også glad mtb´er.
IMG_5273

Så kan jeg se igen

By Signe, 5. november 2009 16:57

Alt gik som det skulle med min laseroperation, mit syn er upåklageligt og bedres stadig dag for dag. I dag, to døgn efter operationen, føler jeg mig klar til at starte på indendørs træning igen, og om et par uger er jeg klar til at indtage landevejene. Inden længe skal der køres i skov, og hold da op hvor jeg savner det -det bliver som når køerne lukkes på græs om foråret! Jeg må hellere få en masse energi med ud de første par gange, for jeg tror kroppen bliver træt før hovedet :)
Min elskede skov
Vi ses derude, snart – meget snart :)

Persephone Theme by Themocracy