RSS RSS

Category: Mountainbike

26″ VS 29″

By Signe, 13. april 2012 14:36

Den helt store 29″ dille har spredt sig i cykelmiljøet. Kigger man på cyklerne, der stilles op på, i de danske mountainbikeløb er langt størstedelen af cyklerne nu 29″.

En 29″ er også klart mere behagelig at køre på end en hardtail 26″, den tilgiver mange tekniske fejl, giver et rigtig godt flow, og når der først er fart i de store hjul, så ruller og ruller og ruller de! Man kan beskrive følelsen af at køre på en 29″ som en mellemting mellem en hardtail og en fully.

På trods af at 29″ dillen raser, har jeg købt en 26″ (Cannondale Scalpel 2). Jeg var faktisk meget i tvivl om, hvilken cykel jeg skulle have. Da jeg er en forholdsvis lille og let rytter, der primært skal bruge cyklen herhjemme på snørklet singletrack med mange små stigninger (og dermed accelerationer) og godt kan lide at køre på sporene i Rold og Varde, der kan være hårde for ryggen, vurderede jeg, at en 26″ fully opfylder mine behov bedst. Skulle jeg have haft en hardtail, var valget faldet på en 29″

Pt. har jeg fokus på det organisatoriske arbejde i Århus Mountainbikeklub, hvor jeg arbejder for at udvide træningen for vores pigegruppe, samt dygtiggøre mig i fundraising til kommende projekter. Der kommer til at ske en masse spændende i 2012 :)

Forårsskoven er skøn lige nu, så jeg håber, vi ses på sporet!

ScalpelScalpel i skoven

Status mountainbikesæsonen 2011

By Signe, 20. september 2011 18:37

I weekenden blev sidste afdeling af Apfoss Ligaen kørt i Geels Skov på Sjælland. Det var for mit vedkommende også sæsonens sidste mountainbikeløb.

Jeg erhvervede førertrøjen ved den tredje afdeling af ligaen, der blev kørt i Ålborg, og selvom jeg hverken havde hovede eller ben med mig i søndags, og gav nok sæsonens dårligste præstation, fik jeg med en femteplads nok point til at vinde Apfoss Ligaen 2011. Apfoss Ligaen er Mountainbikesportens svar på fodboldens Superliga. Det var stort, ikke mindst fordi jeg i 2009 vandt samme liga, og næppe havde regnet med jeg skulle opleve det igen.

Ruterne i årets Apfoss Liga har været rigtig gode og afvekslende. Der har været flere point at hente til UCI´s rangliste, da der både har været Cat. I, II og III løb blandt ligaløbene. Det er virkelig fantastisk for sporten i Danmark, at de løb kan trække det øvrige Nordens eliteryttere til. Det giver også et spændende felt til start, og gør resultatlisterne mindre forudsigelige.

I mål

Apfoss Varde
Mudderhelvede til DM i Silkeborg
Apfoss Kolding I 2009 hed ligaen Shimano Liga og mit erklærede mål var dengang at køre i top tre herhjemme, det var en fantastisk sæson, hvor jeg lagde en stor indsats i træningen vandt ligaen og sølv til DM og NM.

I år havde jeg på grund af fuldtidsarbejde og meget transporttid i hverdagen, som mit eneste mål at gøre mig gældende i top fem.

Med en sølvmedalje til Nordisk Mesterskab, vinder af alle afdelinger i den jyske damecup, og samlet vinder med fine top femplaceringer i Apfoss Ligaen er det gået over al forventning. Jeg er altså ovenud tilfreds med resultaterne og pavestolt.

Når det er sagt, så savner jeg den følelse, det giver at være 100% forberedt, at træne struktureret frem i mod et mål. At mærke formen blive bedre og bedre og følelsen af at peake på de rigtige tidspunkter. Jeg har kunne mærke manglen på struktureret træning i år, hvilket til tider har været frustrerende. Selvom mine resultater har været i top og over al forventning, så har mine præstationer igennem sæsonen været svingende. Jeg ved, hvad der er muligt, men har bare ikke tiden til at gøre den indsats, der skal til for at blive rigtig god. Jeg har kunne mærke, jeg manglede det der ekstra -skarpheden og killerinstinktet. Faktum er, at fokus har været på mit civile arbejde og ikke på cykling. Jeg vidste, det var betingelserne, da jeg gik ind i den her sæson, men det har været svært at acceptere indimellem at føle sig som en pensioneret, forpustet cirkushest.

Det var ikke kun mig, der fik en sejr med hjem i søndags. Anna Madsen fra samme klub (Århus Mountainbikeklub) vandt U16 pigeklassen og har virkelig imponeret igennem hele sæsonen med fokus, engagement og vilje. Hun kan komme rigtig langt med sporten, hvis hun vil. Ja, jeg vil gå så langt som til at sige, at hun med hendes indstilling, kan komme rigtig langt med stort set alt – hvis hun vil. Stort tillykke og dyb respekt.

Tak til Torben og Peter fra To:Kind for opbakning og for at stille en Rivette F8 med Sram xo til rådighed, den har kørt upåklageligt og er virkelig en lækker cykel!

I morgen tager jeg til København for at se VM enkeltstart og derefter videre på en lille ferie til Madrid. Hovedet skal have lov til at slappe af, inden hverdagen og endnu en sæson står for døren. D. 1 oktober er sæsonens første cykelcrossløb, og jeg glæder mig meget til at se, hvad min anden sæson indenfor den disciplin kan føre med sig. Min form er bedre i år end sidste år, hvor jeg startede direkte efter en to måneder lang skadespause, og jeg føler mig godt tilpas på min Specialized CruX. Desværre vokser træerne ikke ind i himlen, for teknikken skal der stadig arbejdes rigtig meget på…

Vi ses derude i cykellandskabet.

BST -aldrig har jeg set så meget mudder.

By Signe, 6. september 2009 11:56

IMGP3521

Bilerne blev pakket med cykler, mad, udstyr og forventningsfulde mountainbikere og kursen sat mod Grenå, her ventede en vippetur mod det svenske og tiden blev fordrevet med en masse cykelsnak, uddeling af gode råd fra de erfarne til de mindre erfarne og kagespisning. Vel ankommet og indlogeret i hytter på en campingplads lige uden for Varberg, stod den på aftensmad og mere cykelsnak.

I pigehytten klargjorde vi fine bunker tøj, nummeret var sat på trøjen, strømper, bukser, veste, hjelme – alt lå klar lige til at hoppe i morgenen efter. Jeg har først lige vænnet mig til at køre med energidrik i dunken til løb, og er ikke vant til at skulle fylde på med energi undervejs til et to timers XC løb. Jeg var derfor lidt i vildrede om, hvor meget jeg skulle fylde i lommerne, det skulle senere vise sig, at jeg totalt havde fejlvurderet den sag.

Om morgenen blev cyklerne gjort klar, det havde regnet og blæst kraftigt, så det måtte forventes, at der var en smule vådt på ruten. Det blev til klassikeren med Nobby Nic foran og Racing Ralph bagpå. På de mest smattede opkørsler havde jeg lidt problemer med at holde baghjulet nede og få greb, men det fungerede godt de allerfleste steder.

Jeg var blevet seedet til at starte i startboks 1. Det var lidt af en oplevelse, at stå med alle spidserne i den lille eksklusive boks. Jeg stod der sammen med Åsa Erlandsson og Kristine Nørgaard og de hurtigste herrer.

Da starten gik prøvede jeg at fokusere på Kristines hjul og hænge i ud af Varberg, tempoet var sindssygt højt, og jeg sakkede langsomt bagud. Benene ville ikke rigtig og de lange flade stykker er ikke min force. Jeg bliver hentet af startboks 2 prøvede at hænge på der, sakkede bagud, så kom startboks 3 scenariet gentager sig, to damer stryger forbi mig. Flere danskere prøvede at få mig til at hænge på deres gruppe, men jeg sakkede bare længere og længere bagud. Da vi kører ind på en grusvej, der efter al regnen har omdannet sig til en midterrabat og to mudrede vandløb, lykkedes det at overhale en af pigerne, der rykkede forbi mig på det flade.

Rytterne bliver sølet ind i det mudrede vand, mine øjne gør ondt, der sætter sig grus og sand under kontaktlinserne, og jeg er bange for at blive nød til at udgå, jeg kan næsten ikke se noget ud af øjnene mere. Endelig rammer vi noget skov, og jeg kan arbejde mig lidt op i feltet. Der bliver på et tidspunkt råbt til mig, at jeg ligger nr. 4. Jeg følte mig godt tilfreds og håbede at kunne holde pladsen.

På den første stigning rykker jeg kraftigt frem, og på de mere tekniske passager får jeg kørt mig godt op i geleddet igen. Efter ca. 40 km, kan jeg skimte en dame foran (jeg finder senere ud af, hun hedder Josefine Grimbeck og er fra CK Wano). Jeg kører op til hende, og kan se jeg har mere i benene end hun har. Jeg overhaler, men da vi rammer et energidepot, er jeg nødt til at stå af for at fylde min flaske, og hun kører forbi igen. Jeg er enormt bange for at gå kold, da jeg ikke har erfaring med hvordan min krop reagerer på de lange løb, jeg har kun en flaske på cyklen, så der bliver tanket ved alle depoter. Josefine rykker forbi mig. Jeg nupper en gel, og mærker hurtigt hvordan energien breder sig ud i min krop. Jeg får mig kørt op igennem feltet og rykker sikkert og stærkt forbi Josefine igen. Jeg ligger nu på en 3. plads og beslutter, at den skal holdes. Da vi når næste depot, og jeg standser for at få fyldt flasken, kan jeg ikke se hende mere.

Vi kører i et føre, der mange steder består af et tykt lag af forholdsvist vandigt mudder. Ruten er lagt på grusveje, skovstier og singletrack, flere steder skal vi krydse større og mindre vandløb, et enkelt sted må vi af og vade over, rytterne er gennemblødte og stort set uigenkendelige pga. al det mudder. Mange får defekt. Jeg kører og beder til, at jeg har taget min del af uheld i denne sæson.

Ved 50 km mærket har jeg kørt sammen med et par mænd nogle kilometre. Jeg havde god gang i benene og efter indtag af endnu en gel, følte jeg overskud og tog ofte føringer på de lige stykker. Især en svensk rytter udmærkede sig ved at være stærk på vejen, og jeg håbede, jeg kunne få lov at sidde med ham ind de sidste 10 km, hvor vi ville ramme modvinden på åben vej. Desværre får han en defekt, og jeg og en anden dansker, der har fulgtes ad et godt stykke, danner en grupper ind mod mål.

Da vi når 70 km mærket, er jeg efterhånden helt ristet i benene og her kommer min fejlvurdering af energi i baglommen. Jeg havde taget to geler og to barer med, jeg fik taget én bid af en bar. Og havde slet ikke behøvet at tage dem med, men geler kunne jeg godt have brugt flere af. Næste gang hedder det ½-1 bar og 3-4 geler. Jeg tog færre og færre føringer, og når jeg kom op foran sank tempoet en del. Cyklen havde det heller ikke for godt efter al det mudder og vand. 5 kilometer før mål røg bagbremsen og lur mig om forbremsen ikke kørte metal mod metal. Danskeren var kørt fra mig, og jeg trillede selv i mål.

Jeg blev en hel del erfaringer rigere og holdt min 3. plads. Med en gennemsnitspuls på 180 kom jeg ind i tiden 04:52:24, knap 22min. efter Kristine Nørgaard og 8min. efter Åsa Erlandsson og med 8min. ned til Josefine Grimbeck.

Det var en flok trætte, oplevelsesmættede og sultne ÅMK´er, der kastede sig over buffeten på færgen hjem. Der blev fortalt røverhistorier om løbet, strabadserne, kampene og samarbejdet med andre ryttere på sporet. Jeg tror alle, der kom i mål til dette års Bockstenstur har overvundet sig selv flere gange undervejs, og det at gennemføre var lidt en sejr i sig selv.

Bockstensturen

By Signe, 4. september 2009 08:35

Forude venter en weekend med 100km mountainbike i svensk terræn. Der er klubtur til Varberg og deltagelse Bockstensturen, der er en del af den svenske Langloopscup.

100km bliver lidt af en udfordring, jeg har aldrig tidligere deltaget i så meget som et marathon, men altid holdt mig til XC. Jeg har derfor fået strenge instrukser om at holde min puls i sub AT og drikke en dunk i timen. Derudover skal der også noget fast ind, men jeg satser på at have en bar og et par geler i baglommen, og derudover klare mig med det, der deles ud ved depoterne.

Min ambition er at få en hyggelig weekend med klubkammeraterne og at hente en masse erfaringer. Da jeg ikke har nogen idé om, hvordan jeg vil klare den lange distance i løbstempo, er jeg tilfreds, hvis jeg har en masse røverhistorier at fortælle, når jeg kommer hjem.

Ghost Cup finale

By Signe, 3. september 2009 11:01

Så skulle sidste afdeling af Ghost Cuppen køres i Århus. Ruten var forholdsvis flad med kun to stejle stigninger. Ikke lige en rute der passer til en lille rytter som mig.

Ghost cup finale

Løbstrætheden sidst på sæsonen har tæret lidt på motivationen, så målsætningen var at gennemføre, så jeg kunne tage den samlede sejr.

Da vi står på startlinjen, kan jeg se to damer, der har sneget sig langt frem i herrefeltet. Da starten går, er mit drive der med det samme, de skal hentes. Jeg får hurtigt kørt mig op i feltet, og på toppen af den første stejle stigning, har jeg hentet dem begge. Så er løbet mit, stille og roligt øger jeg forspringet til de andre piger.

Ghost cup finale3

Jeg fulgtes med Jonny fra RC 1910 det meste af løbet. Det er det fede ved Ghost Cuppen, at der altid er nogen at følges med, og at der bliver givet og taget noget fis og ballade undervejs. Jonny og jeg hyggede os mægtigt rundt på ruten. Han overhalede mig på de flade stykker, og jeg tog ham på stigningerne. De mange sving på ruten, fik Jonny til at kommentere min svingteknik -og ja der er plads til forbedringer :)

Ghost cup finale4

Da jeg troede, jeg var i mål efter 4 omgang, blev jeg sendt ud på en ekstra. Jeg er rigtig dårlig til at tælle omgange, når jeg kører løb, men jeg var dog rimelig sikker på, at jeg havde kørt de 4, damerne havde fået besked på. Halvvejs ude på min 5 omgang, var jeg kommet til den konklusion at Kåre fra 1900 havde taget rø… på mig. Gratis træning, ikke noget at klage over, og der var stadig masser af energi i benene. Endelig i mål fik jeg at vide, at man var blevet nød til at sende folk ud på ekstra omgange, de var simpelthen kommet for hurtigt i mål -så er det heldigvis kun min svingteknik, og ikke talrækken jeg skal øve mig på :)

Det blev til endnu en sikker sejr, samt den samlede sejr i Ghost Cuppen 2009.

Jeg har i år stillet op i og vundet 8 ud af 10 afdelinger. To afdelinger kørte jeg ikke, den ene måtte jeg stå over, da min højre arm var i gips, og den anden faldt sammen med turen til Spanien.

Tak til 1900 for et velarrangeret løb, til tilskuerne for opbakningen på ruten og til Martin Bæk (mbaek.dk) for lån af billeder.

Shimanoliga finale

By Signe, 30. august 2009 22:48

Jeg så frem til løbet med gru såvel som glæde. Gru fordi jeg efter 14 dages ferie kørte mit til dato dårligste løb i Shimanoliga #4, og var spændt på, om jeg var kommet op igen efter formdyk, off day eller hvad der nu var årsagen til de tunge ben. Glæde fordi Lundby Krat gemmer på noget af Danmarks fedeste mountainbiketerræn, og Cycling Nord har ry for at lave de mest sindsyge, hårde -og bedste ruter.

 

Det gik over al forventning. Pigefeltet var noget amputeret, Annika er til VM i Australien, og der var ingen af de sjællandske piger repræsenteret. Da vi stod på startlinjen og starten gik, gjorde jeg det, jeg er bedst til, nemlig at starte som skudt ud af en kanon. Glædeligt overrasket kunne jeg mærke, at det kom til at spille. Jeg fik hurtigt lavet et hul til de andre. Benene virkede, kroppen lystrede.

 

Ruten var på 5,5 km og 250 højdemeter (det siger rygtet). Føret var tungt efter regn og mit Racing Ralph på baghjulet kom til kort på to af omgangene, hvor jeg måtte af og løbe op af en smattet opkørsel. Jeg øgede dog stødt forspringet til de andre piger og fik mig kørt op til Tommy fra 1900, vi lå i nogenlunde samme tempo, og det var dejligt at følges lidt med en anden rytter. Nedkørslerne i Lundby krat er fantastiske, små drops, sving og masser af højdemeter. Det kostede en rift og et par hudafskrabninger på højre ben, og jeg fik da også tilbudt en tudekiks i målområdet, da jeg påpegede jeg havde været nede. Desværre havde de den ikke fremme, og jeg havde ikke tid til at vente. Stille og roligt fik jeg øget forspringet ned til nr. 2 og på de sidste to runder, hvor ruten var tørret en hel del op, var det ren sviger at køre løb. Jeg fik kørt en sikker sejr hjem og tog også den samlede sejr i Shimanoliga 2009. Bo Vægter, der er fra samme klub som jeg (Århus Mountainbikeklub, bedre kendt som ÅMK), kom ind som nr. 2 i H40, hvilket gav ham den samlede 3. plads i hans klasse.

 

Tusind tak til Cycling Nord for den fede rute og de heppende rutevagter.

 

Jeg har mere eller mindre indstillet mig mentalt på, at sæsonen er slut, -og for mit vedkommende har den været lang. Jeg toppede formmæssigt til DM, desværre havde forberedelserne op til været noget påvirket af at jeg brækkede højre arm to måneder før. På trods af dette lykkedes det at holde formen nogenlunde ved lige. Jeg kørte et godt DM og fik opfyldt min målsætning om at komme i top 3. Nu vil jeg bruge et par måneder på at hygge mig med motionsløb, måske et enkelt landevejsløb og så skal jeg have sat gang i lidt løbetræning henover vinteren. Nå ja, og så er der lige Bockstensturen med klubben lørdag d. 5. september. Der skal køres 100km mountainbike i svensk terræn, og jeg glæder mig.

Persephone Theme by Themocracy