RSS RSS

Category: Løb

Nordisk Mesterskab 2011

By Signe, 31. august 2011 08:37

Søndag blev der afholdt Nordisk Mesterskab i Lundby Krat, det var også Apfoss liga # 4. Der var flere, for mig, ukendte nordiske navne på startlisten, så intet var givet på forhånd. Der var selvfølgelig også en hel del af “the usual suspects” blandt andre min gamle klubkammerat Line Lind, der nu kører for Cycling Nord. Vi fik lige en lille sludder inden start

www.mbaek.dk

Da jeg havde kørt ÅMK´s marathon weekenden før og finalen i Jyske Hjul dagen før, vidste jeg benene ikke var helt friske. Jeg var dog klar på at køre løb, selvom jeg ikke turde drømme om en top tre.

Det havde regnet en del op til løbet, og terrænet i Lundby Krat kan være udfordrende nok selv uden glatte op- og nedkørsler. Heldigvis viste det sig, at ruten ikke var alt for fedtet. Et par opkørsler valgte jeg at løbe, da jeg var bange for at spilde tid ved ukontrolleret afstigning af cyklen. Jeg havde nok frygtet en rute a la DM i Silkeborg, men det var uden grund. Ruten var udfordrende, men absolut forcerbar.

Andreas Gudum Pumpehusefoto

Da starten gik, kom jeg igen lidt dårligt afsted. De dårlige starter har været gennemgående for denne sæson. Men jeg fik mig kørt op i 2. position allerede på startloopet. Foran mig var stærke svenske Åsa Erlandsson stukket af og lagde hurtigt afstand til resten af feltet. Bag mig havde jeg norske Ingrid Sofie Bøe Jacobsen.

Der blev kæmpet på alle de fem runder, vi skulle køre. Hver gang jeg havde lavet hul til Ingrid, kom hun op igen. Det var et rigtig spændende løb, ikke mindst for tilskuerne. Rundstrækningen kom forbi mål tre gange, så man kunne følge med i slagets gang fra sidelinien. Hver gang Ingrid kom op, så jeg kunne se hende, rykkede jeg aggressivt frem. Heldigvis kunne jeg holde hende bag mig.

Det var en træt, men meget meget glad Signe, der kunne køre i mål som nr. to og derved for anden gang tage sølv ved Nordisk Mesterskab.
www.mbaek.dk.2jpg

Andenpladsen gav mig også førertrøjen i Apfoss Ligaen, og på trods af at jeg har fået kørt en del løb denne sommer, så var det mere, end jeg havde regnet med at opnå i år, endnu en grund til store smil hos mig :)

Om 14 dage er der DM i marathon distancen, og ugen efter er der Apfoss Liga # 5. Her slutter min mountainbikesæson egentlig, men sidst på efteråret afholder Varde Cykelklub deres Invita Blåbjerg løb, der er et must, da Varde uden tvivl er Danmarks bedste løbsarrangører.

Når mountainbikesæsonen slutter, starter cykelcross op. Det bliver mit andet år med cykelcross, og jeg håber, jeg kan holde gejsten for træningen vinteren over, så jeg kan gøre mig gældende til DM i januar.

Samlet sejr i Jyske Hjul 2011

By Signe, 27. august 2011 18:47

I 2010 tog fire piger fra Århus 1900 initiativet til at lave en mtb cup kun for kvinder. Ideen var at lave motionsløb, hvor der var plads til alle. Ruterne skulle kunne køres af selv helt nystartede mountainbikere. Det blev en stor succes, flere end 100 forskellige kvinder har kørt cuppen i 2011. Alle aldre og niveauer er repræsenteret.

Stemningen er hyggelig og venskabelig, selvom der såmænd også bliver kørt benhård konkurrence, og alle har et par stykker, de gerne vil køre fra :) Efter løbet serverer pigerne kage og frugt, og snakken går blandt deltagere, hjælpere og tilskuere. Der bliver kigget på cykler og gear og udvekslet erfaringer.

Jeg kom selv sent i gang med konkurrencesport, og kan sagtens huske den overvindelse det var at køre med nummer på første gang. Jeg håber de trygge og hyggelige omgivelser Jyske Hjul cuppen giver, har tændt lysten til at konkurrere og inspireret nogle af kvinderne til at melde sig til flere løb, for jeg har set masser af talent og fightervilje derude på sporene til cuppens fire afdelinger.
Danmark er spækfyldt med seje mountainbiketøser og pigerne fra Jyske Hjul skal have stor tak for deres engagement, initiativ og vilje til at skabe rammerne til at samle dem.

DSC05016(1)DSC_3958

Personligt har jeg nydt at køre alle afdelinger, og jeg har bestemt fået lov til at kæmpe for sejrene. Ikke mindst min klubkammerat Anna har hængt godt fast i mit baghjul. Søstrene Kronborg gav heller ikke ved dørene i Ålborg, så det blev til en spændende dyst. Til den sidste afdeling i Århus måtte jeg også arbejde for at hægte Marie Louise fra 1900 mtb af. Men det blev til sikre sejre i alle fire afdelinger og dermed også en samlet sejr. Anna Madsen var desværre blevet syg, men Vibeke, også fra ÅMK, tog den samlede andenplads. Godt kørt og stort tillykke til hende :)

I morgen er der Nordisk Mesterskab i Lundby bakker ved Ålborg. Det er en noget anderledes og krævende rute end den i dag, og deltagerne tæller de bedste ryttere fra Norge, Sverige og Danmark, så jeg håber, der er lidt skud tilbage i benene, og at Anna er blevet rask nok til at køre.

Velkommen i mål DSC_3872

Hjemmebanesejr i ÅMK´s Marselisborg MTB Maraton

By Signe, 21. august 2011 22:05

Ugen er gået med arbejde – i nogen grad dobbeltarbejde. For når den traditionelle arbejdsdag var forbi, var der div. opgaver i forbindelse med planlægningen af ÅMK´s maraton http://www.marselisborgmtb.dk/

Klubbens medlemmer lægger et stort stykke arbejde i arrangementet, og normalt får de ikke lov til selv at deltage. Jeg havde ekstraordinært fået lov til at køre løbet, da klubbens formand håbede på, jeg kunne repræsentere ÅMK´s elite og få en god placering. Det var derfor en fornøjelse at kunne køre en sejr hjem.

Ruten var med 78 km og med 1620 højdemeter noget af en udfordring, men det gik forbløffende godt. jeg lagde lidt hårdt fra start for at vriste de øvrige damer af mit baghjul, da jeg havde fået hul til dem, øgede eg stille og roligt. Da jeg kørte ud på min 3. og sidste omgang, havde jeg et komfortabelt forspring på 4 min og 15 sek. Veltilpas og med et smil på læben nød jeg at kunne slække lidt på presset i benene. Men omkring 4 km ude på omgangen i høj fart på vej ned af en stenet grusvej rammer mit bagdæk et eller andet, der lyder et højt skrald og jeg holder vejret. Jeg kan mærke hvordan baghjulet begynder at sejle – punktering! Skældsord over min sejrsikkerhed og nemesis fylder hovedet. Jeg skifter slangen så hurtigt jeg kan. Er hele tiden bange for konkurrenterne skal dukke op. Da jeg kører videre er jeg i tvivl om, hvor lang tid jeg har mistet. Jeg kører derfor alt hvad mine, efterhånden trætte, ben kan. Jeg er fuldt bevidst om, at et løb ikke er forbi før første mand m/k er over målstregen, og den her sejr vil jeg gerne have. Da jeg kører forbi depotet længst ude på ruten, bliver der råbt, at jeg har halvandet minut ned til næste dame. Mit fokus er på min baghjul, er det fladt igen? Jeg gør mit bedste for at holde tvangstankerne om endnu en punktering væk. Jeg huskede med gru tilbage på oplevelsen fra Nordisk Mesterskab i XC i 2009, hvor jeg måtte se sejren forsvinde, da jeg punkterede anden gang efter at have kørt konkurrenterne ind efter den første punktering.

Jeg slap for flere defekter og holdt min føring. To min før nr. to kunne jeg glad og tilfreds trille over målstregen, det er da det, man kan kalde en hjemmebanesejr :)

Træt og tilfreds Rivette

Løbet gik godt, jeg synes opmærkningen fungerede, det er vi jo altid spændte på. Mit eneste kritikpunkt var præmieoverrækkelsen, der kunne have været planlagt bedre, det fikser vi til næste år.

Tusind tak til alle de der hjalp både før, under og efter – uden jer intet løb.

2 dage ved Århus – Cross

By Signe, 31. oktober 2010 17:34

Der er kommet en ny cykel i stalden. En lækker Specialized CruX Expert -og den gjorde en forskel ved weekendens løb.

Cyklen reagerer snappt og den passer mig bedre end den lånte crosscykel, jeg har kørt på til de forrige løb.

Forberedelserne op til løbene denne weekend var ikke optimale, og mine forventninger til mig selv var små. Jeg har været små sløj og manglede motivation til træning. Det er kun blevet til et par løbeture og ganske hurtigt overståede træninger på den nye cykel.

Men det viste sig nok i virkeligheden slet ikke at være så dumt. Manglende appetit har gjort, jeg har smidt et par kilo, og den mangelfulde træning har gjort mig særdeles velrestitueret.

Da starten går lørdag Til CK Århus´s løb ved Moesgård strand, lægger jeg mig i Margriet Kloppenburgs hjul, her føler jeg mig ganske godt tilfreds, og da jeg kan mærke, jeg har masser af overskud, trækker jeg forbi. Jeg holder føringen i mål, og følte selv jeg kørte et ganske fornuftigt løb.

Søndag var der mødetid kl. 08, da det var min egen klub, ÅMK, der afholdt løbet. Det var hyggeligt, der blev småsludret mens forberedelserne og indskrivningen til løbet blev ordnet.

Jeg følte mig træt og frøs, og igen var mine forventninger ikke store. Man kan køre stærkt på at være velrestitueret, men ikke så længe -og jeg havde skudt den godt af om lørdagen. Da starten gik kørte både Margriet Kloppenburg og Birgitte Bernt Nielsen fra mig, men jeg fandt deres hjul. Her lå jeg så og langsomt, men sikkert kom overskuddet til at rykke. Jeg kom forbi og holdt igen føringen til mål.

Det var dejligt med en hjemmebanesejr, ikke mindst fordi min mor, moster og onkel var kommet for at se mig kører :) Der var også masser af god hep ude på sporet, både fra egne rækker, men også fra andre klubber og tilskuere, hvilket virkelig er værdsæt.

To dejlige løbsoplevelser i posen og en hel del erfaringer rigere. Det går bedre med af og på hop, men der er meget at arbejde på endnu. Ikke mindst min svingteknik kan nok give de fleste cykeltrænere nervøse trækninger. Min afstigning på Grimshøj skal vi slet ikke snakke om… jo der er skam masser at tage fat på :)

Tak til mine klubkammerater for et velarrangeret løb og opbakning.

Podie ÅMK cross

Cykelcross i Hammel og Nr. Søby

By Signe, 10. oktober 2010 21:21

Jeg havde trænet af -og påstigning hver dag med undtagelse af mandag i ugen op til lørdagens løb.

Onsdag var jeg klar til at smide cyklen fra mig i arrigskab. Det kørte bare ikke for mig, men jeg bed tænderne sammen og var ude igen torsdag. Heller ikke her ville det lykkes. Ud igen fredag af og på, af og på – og pludselig virkede det. Det er stadig ikke kønt, og det tager stadig aaalt for lang tid, men der var fremgang, og jeg var lykkelig. Mine ben var gule og blå, farvet af mødet med pedaler og stel, men det var det hele værd.

Lørdag tog Michael Nicolajsen og undertegnede til Hammel, her blev første afdeling af cykelcross Post Cuppen afholdt. Michael har været en stor støtte og givet teknisk hjælp og moralsk opbakning, når det var tiltrængt.

Min målsætning var at holde fokus på mit eget løb, placering var underordnet, men jeg skulle give mig 90-100% hele vejen. Jeg måtte ikke give op som sidst.

Jeg blev hurtigt sat tilbage ved starten ved første kødannelse. Fri af køen kører jeg mig lidt op i feltet igen og finder Birgittes baghjul. Fedt, her ligger jeg godt. Birgitte er stærk og en god tekniker, og for mig ville det være en sejr at kunne holde det.
Cykelcross i Hammel
Af og påstigningerne fungerer tilfredsstillende for mig, og jeg føler jeg har overskud til at gå forbi. Lang tid kan jeg høre Birgitte bag mig, men hun må udgå med defekt sidst i løbet. De sidste runder har jeg kun selskab af en CK Århus rytter. Jeg spurgte, om han ville forbi, men han fandt åbenbart en smule læ bag mig, for det ville han ikke.

Mine anstrengelser i Hammel rakte til en 2. plads i B. klassen, absolut tilfredsstillende.

Søndag var der igen løb, denne gang nordpå i Nr. Søby. Benene var nogenlunde friske, men gårsdagens løb havde sat sig lidt i korsettet med ømhed i lænden.

Kom egentlig godt fra start, men i første sving stryger Nikoline og Birgitte forbi mig. Igen finder jeg Birgittes hjul og holder mig der.

Ruten var teknisk krævende med en del singletrack, der nærmest mindede om et mtb spor, det glædede mig. Men fem steder måtte man af og på, så den fordel jeg måske havde på singletracket, i forhold til de piger der mest er til landevej, blev spist af min langsomme forcering af forhindringerne.

Lidt inde på første omgang får Birgitte problemer med kæden, og jeg smutter forbi.

Jeg tror, jeg kørte stabilt, selvom teknikken ofte var horribel. På de sidste omgange meldte trætheden sig lidt, koncentrationen svigtede, og jeg begyndte at lave fejl. Teknikken blev glemt, jeg fjumrede rundt og lavede også et enkelt styrt.

Jeg kørte mig til en 2. plads (dame A & B var slået sammen), og den var jeg super glad for.

Desværre var der ikke tidstagning med chip i dag, det kunne ellers være interessant at se på omgangstider mm. Men hverken omgangstider fra i dag eller lørdagens løb er tilgængelige.

Podie i Nr. Søby

Nu er der tre uger til næste cross løb. Indtil da skal der arbejdes med teknik, og formen skal gerne have et par takker op.

Tak for lån af billeder til henholdsvis www.mbaek.dk og Linda Ingerslev Juul.

Damage Control for fa´en, Signe!

By Signe, 3. oktober 2010 17:46

I onsdags var jeg til min første crosstræning. Jeg kørte den på mountainbiken, og det var faktisk meget skægt. Stemningen var god og pulsen høj. Lige hvad jeg trænger til.

Onsdag fik jeg hentet en låne cross cykel hos Mie Brix, og lørdag prøvede jeg den sammen med Birgitte http://birgittebernt.blogspot.com/ , der var så sød at give mig lidt one to one tekniktræning. Min teknik er helt hen i vejret, det er bedstemor style af og på, og jeg er på en eller anden måde lidt bange for denne her hybridcykel. Netop på grund af det dårlige udgangspunkt ser jeg et kæmpe udviklingspotentiale for mig i cykelcross.

I dag, søndag, kørte jeg mit første cross løb. Målet var at stille til start, snuse lidt til hvad cykelcross er og gennemføre. De målsætninger blev opfyldt. -Og hvis nogle mener, jeg var til grin i af og påstigningerne, vil jeg minde dem om, at al begyndelse er svær.

Jeg kom godt med fra start (indtil jeg pænt stillede mig i kø ved noget grus, hvor folk var gået i stå, istedet for at løbe uden om køen, aaargh Signe!), men, men, men… hvad skete der lige på anden runde?

Hvorfor holdt jeg op med at jagte dem, der lå foran?
Hvorfor gav jeg op?

Jeg kan huske, der skete det samme i mine første mtb løb. Her gav jeg den også god gas fra starten, men på et tidspunkt lidt inde i løbet, så gav jeg op. Lod folk komme forbi, begyndte at snakke med officials og vinke til fotograferne.

Så hvad er det, der sker? Mister jeg troen på mig selv? Bliver jeg træt? Måske er det en kombination. Det er lang tid siden, jeg har kørt løb, jeg er ikke vant til at køre med høj puls – og de andre piger er så seje, har lavet store, gode præstationer, det er let at lade sig intimidere.

På sidste runde fik jeg en røffel -af mig selv vel at mærke. “Damage Control tøsebarn!!!” skreg min indre stemme, “du kan sq da i det mindste træde lidt til, så du mindsker deres forspring i stedet for at ligge og fede den i puls 120!” Jeg har simpelthen glemt, hvordan man kører løb!

Løsningen er træning, og i særdeleshed løbstræning.

Jeg skal nok komme efter det, der er i hvert fald plads til forbedring. Jeg sluttede som nummer fire ud af fem startende.

Det vigtigste i dag er dog, at jeg kørte uden skinne på armen og ikke har ondt :) Det tegner godt!

Rivettes 12 timer Jylland

By Signe, 15. august 2010 16:48

Nu er min hånd så meget i bedring, at jeg kan køre i skoven igen. Min ergoterapeut har givet mig en håndledsskinne, og jeg skal køre med den en måned endnu. Det fungerer fint, men man er lidt hæmmet teknisk, da håndleddet er afstivet, og man ikke har mulighed for at agere kontra, som man plejer på rødder og andre ujævnheder på ruten. Kroppen er dog klog, og hurtigt finder man en ny måde at bruge den på, så balancen genoprettes. Jeg havde nået to ture i skoven på min smukke hvide Rivette H8 med skinnen på inden lørdagens 12 timers løb. Fornemmelsen af cyklen manglede lidt, og to måneders pause sætter sine spor, men jeg glædede mig til en god omgang træning, løbsstemningen og hyggesnak med godtfolk.

Jeg var meldt til på et 4 mandshold bestående af Thomas Bjørnholdt, Kristian Axelsen og Claus Bech i herre/mixklassen. Ruten var knap 10 km lang og perfekt til mig med masser af grusvej. Hånden er stadig ikke rigtig glad for stød fra ujævnheder. Thomas startede, og da vi ikke havde ambitioner om en podieplads, blev der kørt to runder af gangen. Jeg kørte ud som nummer to, det var dejligt at have nummer på igen, men kroppen var ikke helt med på ideen om at køre løbstempo – og slet ikke to runder. Jeg fik sat et par fornuftige tider, men ikke noget at råbe voldsomt hurra for. Efter mig blev Kristian og senere Claus sendt afsted. Mændene på holdet kørte gode tider hjem og fik sendt os i top ti på resultatlisten.

Jeg havde af speakeren fået at vide, jeg havde sat den bedste dametid, men jeg følte jeg havde lidt mere at give af, så anden gang jeg skulle ud, besluttede jeg at give den gas på første runde. Der er det ved et slemt styrt, at det sidder i min krop et stykke tid efter. Jeg tager ikke så mange chancer, kører mere kontrolleret, og tanken om styrtet og konsekvenserne af det sidder i baghovedet. Jeg prøvede at slippe det og nyde at mærke pulsen være høj. Det lykkedes at sætte en tid på 27.54, og den blev ikke slået, hvilket gav mig et minut øverst på podiet sammen med Thomas Bonne også fra Team Rivette, der havde kørt en imponerende hurtig runde på 22.06.
hurtigste herre og dame til Rivettes 12 timers Jylland 2010

Efter de to dobbelrunder var min krop træt. Især lænden var mærket af manglende træning på cyklen. Jeg fik kørt fem runder i alt, og holdets 7. plads i herre/mix med 83 deltagende hold, var nok i højere grad mændenes fortjeneste end min. Men det var fedt at være med og rigtig hyggeligt i lejren.

Tak til alle for en dejlig dag

Enkeltstart

By Signe, 30. maj 2010 16:33

I forbindelse med Pinse Cuppen kørte jeg min første enkeltstart. Jeg var lidt spændt på at skulle stille til start på min gamle landevejscykel og køre mod piger i fuld kampuniform. Jeg havde taget en beslutning om bare at trille de knap 25km, for at få rullet benene efter gårsdagens løb. Da min start gik, og jeg trillede ned af rampen, tog benene en anden beslutning for mig.
Start

Der var medvind, og jeg nød, at det var en “én mod én kamp”. Ikke noget fedtspilleri, her var det benene, der talte. 2/3 ude på ruten kunne jeg skimte rytteren, der var blevet sendt afsted 2min før mig. Det var motiverende at have hende foran, og jeg hentede hende stille og roligt. Det man fik foræret af medvinden ud, måtte man kæmpe for hjem og med pulsen godt banket op, fik jeg kørt rundt om pigen med pladehjul og alienhjelm. Det var en god følelse, og jeg blev faktisk lidt tændt på disciplinen enkeltstart. Nu må vi se, om det næste indkøb bliver en af de der sjove cykler, men det kræver jo, at man tør lægge sig ned i bøjlen…
Pigerne med det rigtige udstyr er ikke uovervindelige :o)

Dø i front!

By Signe, 22. maj 2010 22:34

Så har jeg haft min landevejsdebut, første del af Pinse Cuppen blev kørt i Silkeborg.
Jeg har været noget spændt på i dag. Spændt på hvor hårdt der ville blive kørt, hvor hurtigt, og hvor meget der ville blive skubbet og råbt. Line og jeg ankom i god tid, fik hentet nummer og chip og gjort os klar. En af mine absolut bedste venner, vi kalder ham HH, kom før start og gav os hep og opmuntring. Han havde også kamera med, så der blev selvfølgelig flashet lægge.Se det er de her, der skal arbejde HH...

Vi startede sidst -aller sidst i feltet. Da starten gik, lavede jeg et ordentligt ryk og fik mig placeret blandt de forreste ryttere. Der blev kørt til, men ikke voldsomt og på nær en gruppe på fire, der stak hurtigt, var feltet stort set samlet på hele første runde. Der var tilsyneladende ikke nogen, der gad at køre de fire ind, og farten faldt og faldt. Inden jeg havde set mig om, sad jeg i front og prøvede at få kørt farten lidt op igen. Jeg var klar over, at jeg var i gang med at slagte mig selv langsomt og pinefuldt, men det der fedtspilleri, det holdt mit temperament ikke til.
Dø i front!

Der var ikke rigtig nogen, der gad arbejde. Jeg forsøgte med vink og opmuntrende tilråb, men lige lidt virkede det. Der skulle åbenbart spares på kræfterne. Pinse Cuppen er et etapeløb, og der er uden tvivl nogen, der økonomiserer. Men jeg kommer fra en aktionfyldt sport og mente, der skulle ske lidt. Jeg besluttede mig derfor for at dø i front, og sammen med en pige fra Horsens trak jeg damerne rigtig meget af tiden. Der var flere tidspunkter, hvor kramperne sad så meget på spring i både lægge og lår, at jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg ville holde hele vejen hjem. Først på sidste del af sidste runde begyndte det for alvor at rykke i feltet. Jeg åd mig selv og hang på, når der blev rykket forbi, men mine lår er ikke lavet til kort spurt på lige vej, og en del af de der piger har nok grinet, da de kørte forbi mig i slutspurten og tænkt “tak for turen” – og det er ok. Det var fantastisk træning, og min målsætning blev opfyldt. I mål stod HH klar til at gribe en noget træt, men også glad mtb´er.
IMG_5273

H12. Min første dag med drengene.

By Signe, 10. maj 2010 17:23

Efter et halvt års pause har lysten til at køre på mountainbike igen meldt sig. Jeg var så heldig at få lov til at følges med Rivettedrengene til H12 i Isterød, i lånt tøj og på lånt cykel, men i godt selskab.

Der var afgang fredag eftermiddag, starten gik lørdag d. 8 maj klokken 9. Det havde regnet om natten, og ruten var våd, da starten gik. Jeg var på hyggeholdet, ToKind Team A, uden podieambitioner, og startede som rytter 2. Vi kørte to omgange hver, for at få lidt længere pauser.

Min første runde var let kaotisk for mig, skulle vænne mig til det fedtede underlag, en cykel jeg ikke kendte, og en krop der slet ikke var gearet til at blive koldstartet direkte i løbstempo. På anden runde fandt jeg rytmen og begyndte at nyde turen.

Ruten var afvekslende og med rigtig mange ryttere på sporet, hvilket til tider nok vanskeliggjorde et konstant højt tempo, men også gjorde det til et hyggeligt løb. Min manglende løbstræning bevirkede nemlig, at der var tid og luft til at snakke lidt med officials og ryttere på sporet. Den aggressive kørestil skal lige findes frem fra gemmerne igen.

Det blev til i alt 9 runder, heraf de sidste to kørt med lygte -og jo, jeg indrømmer gerne, den sidste blev trillet rundt på lille klinge.

Mit hold var meldt til i herretrio, men resultaterne fra Katana (hvor vi i øvrigt er blevet snydt for to runder) viser, at vi havde vundet mixtrio, hvis vi var blevet flyttet over. Men det vigtigste er, at jeg holdt hele vejen og er godt tilfreds.

H12 tak for lån af billede til HannoDKNu har jeg virkelig noget at se frem til, for snart kommer der en rigtig lækker mountainbike fra Rivette til mig, og så skal løbstempoet op igen -måske skulle man prøve det der intervaltræning.

Og til alle jer der spurgte, hvorfor jeg smiler sådan derude på sporet, svaret er: Jeg kan bare virkelig godt lide at køre på cykel :0)

Persephone Theme by Themocracy