Kommentarer (0)

By Signe, 20. september 2011 18:37

I weekenden blev sidste afdeling af Apfoss Ligaen kørt i Geels Skov på Sjælland. Det var for mit vedkommende også sæsonens sidste mountainbikeløb.

Jeg erhvervede førertrøjen ved den tredje afdeling af ligaen, der blev kørt i Ålborg, og selvom jeg hverken havde hovede eller ben med mig i søndags, og gav nok sæsonens dårligste præstation, fik jeg med en femteplads nok point til at vinde Apfoss Ligaen 2011. Apfoss Ligaen er Mountainbikesportens svar på fodboldens Superliga. Det var stort, ikke mindst fordi jeg i 2009 vandt samme liga, og næppe havde regnet med jeg skulle opleve det igen.

Ruterne i årets Apfoss Liga har været rigtig gode og afvekslende. Der har været flere point at hente til UCI´s rangliste, da der både har været Cat. I, II og III løb blandt ligaløbene. Det er virkelig fantastisk for sporten i Danmark, at de løb kan trække det øvrige Nordens eliteryttere til. Det giver også et spændende felt til start, og gør resultatlisterne mindre forudsigelige.

I 2009 hed ligaen Shimano Liga og mit erklærede mål var dengang at køre i top tre herhjemme, det var en fantastisk sæson, hvor jeg lagde en stor indsats i træningen vandt ligaen og sølv til DM og NM.

I år havde jeg på grund af fuldtidsarbejde og meget transporttid i hverdagen, som mit eneste mål at gøre mig gældende i top fem.

Med en sølvmedalje til Nordisk Mesterskab, vinder af alle afdelinger i den jyske damecup, og samlet vinder med fine top femplaceringer i Apfoss Ligaen er det gået over al forventning. Jeg er altså ovenud tilfreds med resultaterne og pavestolt.

Når det er sagt, så savner jeg den følelse, det giver at være 100% forberedt, at træne struktureret frem i mod et mål. At mærke formen blive bedre og bedre og følelsen af at peake på de rigtige tidspunkter. Jeg har kunne mærke manglen på struktureret træning i år, hvilket til tider har været frustrerende. Selvom mine resultater har været i top og over al forventning, så har mine præstationer igennem sæsonen været svingende. Jeg ved, hvad der er muligt, men har bare ikke tiden til at gøre den indsats, der skal til for at blive rigtig god. Jeg har kunne mærke, jeg manglede det der ekstra -skarpheden og killerinstinktet. Faktum er, at fokus har været på mit civile arbejde og ikke på cykling. Jeg vidste, det var betingelserne, da jeg gik ind i den her sæson, men det har været svært at acceptere indimellem at føle sig som en pensioneret, forpustet cirkushest.

Det var ikke kun mig, der fik en sejr med hjem i søndags. Anna Madsen fra samme klub (Århus Mountainbikeklub) vandt U16 pigeklassen og har virkelig imponeret igennem hele sæsonen med fokus, engagement og vilje. Hun kan komme rigtig langt med sporten, hvis hun vil. Ja, jeg vil gå så langt som til at sige, at hun med hendes indstilling, kan komme rigtig langt med stort set alt – hvis hun vil. Stort tillykke og dyb respekt.

Tak til Torben og Peter fra To:Kind for opbakning og for at stille en Rivette F8 med Sram xo til rådighed, den har kørt upåklageligt og er virkelig en lækker cykel!

I morgen tager jeg til København for at se VM enkeltstart og derefter videre på en lille ferie til Madrid. Hovedet skal have lov til at slappe af, inden hverdagen og endnu en sæson står for døren. D. 1 oktober er sæsonens første cykelcrossløb, og jeg glæder mig meget til at se, hvad min anden sæson indenfor den disciplin kan føre med sig. Min form er bedre i år end sidste år, hvor jeg startede direkte efter en to måneder lang skadespause, og jeg føler mig godt tilpas på min Specialized CruX. Desværre vokser træerne ikke ind i himlen, for teknikken skal der stadig arbejdes rigtig meget på…

Vi ses derude i cykellandskabet.

Kommentarer (0)

By Signe, 31. august 2011 08:37

Søndag blev der afholdt Nordisk Mesterskab i Lundby Krat, det var også Apfoss liga # 4. Der var flere, for mig, ukendte nordiske navne på startlisten, så intet var givet på forhånd. Der var selvfølgelig også en hel del af “the usual suspects” blandt andre min gamle klubkammerat Line Lind, der nu kører for Cycling Nord. Vi fik lige en lille sludder inden start

Da jeg havde kørt ÅMK´s marathon weekenden før og finalen i Jyske Hjul dagen før, vidste jeg benene ikke var helt friske. Jeg var dog klar på at køre løb, selvom jeg ikke turde drømme om en top tre.

Det havde regnet en del op til løbet, og terrænet i Lundby Krat kan være udfordrende nok selv uden glatte op- og nedkørsler. Heldigvis viste det sig, at ruten ikke var alt for fedtet. Et par opkørsler valgte jeg at løbe, da jeg var bange for at spilde tid ved ukontrolleret afstigning af cyklen. Jeg havde nok frygtet en rute a la DM i Silkeborg, men det var uden grund. Ruten var udfordrende, men absolut forcerbar.

Da starten gik, kom jeg igen lidt dårligt afsted. De dårlige starter har været gennemgående for denne sæson. Men jeg fik mig kørt op i 2. position allerede på startloopet. Foran mig var stærke svenske Åsa Erlandsson stukket af og lagde hurtigt afstand til resten af feltet. Bag mig havde jeg norske Ingrid Sofie Bøe Jacobsen.

Der blev kæmpet på alle de fem runder, vi skulle køre. Hver gang jeg havde lavet hul til Ingrid, kom hun op igen. Det var et rigtig spændende løb, ikke mindst for tilskuerne. Rundstrækningen kom forbi mål tre gange, så man kunne følge med i slagets gang fra sidelinien. Hver gang Ingrid kom op, så jeg kunne se hende, rykkede jeg aggressivt frem. Heldigvis kunne jeg holde hende bag mig.

Det var en træt, men meget meget glad Signe, der kunne køre i mål som nr. to og derved for anden gang tage sølv ved Nordisk Mesterskab.

Andenpladsen gav mig også førertrøjen i Apfoss Ligaen, og på trods af at jeg har fået kørt en del løb denne sommer, så var det mere, end jeg havde regnet med at opnå i år, endnu en grund til store smil hos mig

Om 14 dage er der DM i marathon distancen, og ugen efter er der Apfoss Liga # 5. Her slutter min mountainbikesæson egentlig, men sidst på efteråret afholder Varde Cykelklub deres Invita Blåbjerg løb, der er et must, da Varde uden tvivl er Danmarks bedste løbsarrangører.

Når mountainbikesæsonen slutter, starter cykelcross op. Det bliver mit andet år med cykelcross, og jeg håber, jeg kan holde gejsten for træningen vinteren over, så jeg kan gøre mig gældende til DM i januar.

Kommentarer (0)

By Signe, 27. august 2011 18:47

I 2010 tog fire piger fra Århus 1900 initiativet til at lave en mtb cup kun for kvinder. Ideen var at lave motionsløb, hvor der var plads til alle. Ruterne skulle kunne køres af selv helt nystartede mountainbikere. Det blev en stor succes, flere end 100 forskellige kvinder har kørt cuppen i 2011. Alle aldre og niveauer er repræsenteret.

Stemningen er hyggelig og venskabelig, selvom der såmænd også bliver kørt benhård konkurrence, og alle har et par stykker, de gerne vil køre fra Efter løbet serverer pigerne kage og frugt, og snakken går blandt deltagere, hjælpere og tilskuere. Der bliver kigget på cykler og gear og udvekslet erfaringer.

Jeg kom selv sent i gang med konkurrencesport, og kan sagtens huske den overvindelse det var at køre med nummer på første gang. Jeg håber de trygge og hyggelige omgivelser Jyske Hjul cuppen giver, har tændt lysten til at konkurrere og inspireret nogle af kvinderne til at melde sig til flere løb, for jeg har set masser af talent og fightervilje derude på sporene til cuppens fire afdelinger.
Danmark er spækfyldt med seje mountainbiketøser og pigerne fra Jyske Hjul skal have stor tak for deres engagement, initiativ og vilje til at skabe rammerne til at samle dem.

Personligt har jeg nydt at køre alle afdelinger, og jeg har bestemt fået lov til at kæmpe for sejrene. Ikke mindst min klubkammerat Anna har hængt godt fast i mit baghjul. Søstrene Kronborg gav heller ikke ved dørene i Ålborg, så det blev til en spændende dyst. Til den sidste afdeling i Århus måtte jeg også arbejde for at hægte Marie Louise fra 1900 mtb af. Men det blev til sikre sejre i alle fire afdelinger og dermed også en samlet sejr. Anna Madsen var desværre blevet syg, men Vibeke, også fra ÅMK, tog den samlede andenplads. Godt kørt og stort tillykke til hende

I morgen er der Nordisk Mesterskab i Lundby bakker ved Ålborg. Det er en noget anderledes og krævende rute end den i dag, og deltagerne tæller de bedste ryttere fra Norge, Sverige og Danmark, så jeg håber, der er lidt skud tilbage i benene, og at Anna er blevet rask nok til at køre.

Kommentarer (0)

By Signe, 21. august 2011 22:05

Ugen er gået med arbejde – i nogen grad dobbeltarbejde. For når den traditionelle arbejdsdag var forbi, var der div. opgaver i forbindelse med planlægningen af ÅMK´s maraton http://www.marselisborgmtb.dk/

Klubbens medlemmer lægger et stort stykke arbejde i arrangementet, og normalt får de ikke lov til selv at deltage. Jeg havde ekstraordinært fået lov til at køre løbet, da klubbens formand håbede på, jeg kunne repræsentere ÅMK´s elite og få en god placering. Det var derfor en fornøjelse at kunne køre en sejr hjem.

Ruten var med 78 km og med 1620 højdemeter noget af en udfordring, men det gik forbløffende godt. jeg lagde lidt hårdt fra start for at vriste de øvrige damer af mit baghjul, da jeg havde fået hul til dem, øgede eg stille og roligt. Da jeg kørte ud på min 3. og sidste omgang, havde jeg et komfortabelt forspring på 4 min og 15 sek. Veltilpas og med et smil på læben nød jeg at kunne slække lidt på presset i benene. Men omkring 4 km ude på omgangen i høj fart på vej ned af en stenet grusvej rammer mit bagdæk et eller andet, der lyder et højt skrald og jeg holder vejret. Jeg kan mærke hvordan baghjulet begynder at sejle – punktering! Skældsord over min sejrsikkerhed og nemesis fylder hovedet. Jeg skifter slangen så hurtigt jeg kan. Er hele tiden bange for konkurrenterne skal dukke op. Da jeg kører videre er jeg i tvivl om, hvor lang tid jeg har mistet. Jeg kører derfor alt hvad mine, efterhånden trætte, ben kan. Jeg er fuldt bevidst om, at et løb ikke er forbi før første mand m/k er over målstregen, og den her sejr vil jeg gerne have. Da jeg kører forbi depotet længst ude på ruten, bliver der råbt, at jeg har halvandet minut ned til næste dame. Mit fokus er på min baghjul, er det fladt igen? Jeg gør mit bedste for at holde tvangstankerne om endnu en punktering væk. Jeg huskede med gru tilbage på oplevelsen fra Nordisk Mesterskab i XC i 2009, hvor jeg måtte se sejren forsvinde, da jeg punkterede anden gang efter at have kørt konkurrenterne ind efter den første punktering.

Jeg slap for flere defekter og holdt min føring. To min før nr. to kunne jeg glad og tilfreds trille over målstregen, det er da det, man kan kalde en hjemmebanesejr

Løbet gik godt, jeg synes opmærkningen fungerede, det er vi jo altid spændte på. Mit eneste kritikpunkt var præmieoverrækkelsen, der kunne have været planlagt bedre, det fikser vi til næste år.

Tusind tak til alle de der hjalp både før, under og efter – uden jer intet løb.

Kommentarer (0)

By Signe, 31. juli 2011 22:43

Der bliver stadig kørt en masse træning og såmænd også en del løb, men tiden på nettet er blevet mindre.

Siden sidst har der været tre Apfossliga løb, et DM og lidt motionsløb, og det går skam helt ok. Jeg kan stadig være med i top fem herhjemme på trods af, at jeg nu er mere arkæolog, end jeg er cykelrytter. Jeg vidste godt, denne sæson ville blive lidt amputeret for mit vedkommende, mit eneste formulerede mål var, at jeg gerne ville gøre mig gældende i top fem, så jeg er glad og tilfreds.

Træningen er lidt ustruktureret og meget afhængig af vejret, og hvor meget arbejdet fylder, men jeg forsøger at bruge tiden så effektivt som muligt. Det ikke at have klare sæsonmål, og ikke mindst delmål gennem sæsonen, har gjort det sværere at være målrettet, og det er i grunden ikke så mærkeligt, man skal sigte for at ramme. Den lidt ustrukturerede mountainbike sæson bliver forhåbentligt afløst af en mere struktureret cross sæson, med formulerede mål og delmål.

På tirsdag er der Jyske Hjul i Rold, det bliver første gang, jeg sidder på mtb´én efter DM for 14 dage siden. Motivationen er i top, jeg glæder mig til at køre løb igen, og efter 14 dages pause har jeg nydt de sidste par dages træning (løb og landevej), det er skønt at være ude i det pragtfulde sommervejr

Vi ses derude.

Kommentarer (1)

By Signe, 22. februar 2011 22:21

Jeg har stort set ikke haft en mountainbike hele vinteren, og det har jeg sådan set heller ikke manglet, crosscyklen har fint dækket mit behov. Men nu forlyder det, at de nye Rivetter er på trapperne. Overvejer at køre fully i år, men har ikke bestemt mig. Jeg er jo over 30 år, så det ER tilladt Under alle omstændigheder betyder ny cykel og kommende forår, at motivation og kampgejst vil blomstre snart.

Denne vinter har motivationen i svær grad manglet, jeg orker simpelthen ikke at være på landevejen mange timer, når det er så koldt. Da jeg overvejede, hvorledes min alternative vintertræning skulle forløbe, besluttede jeg ikke at køre hometrainer i år, jeg ville i fitnesscenter. Grunden til dette valg er, at mit behov for at se andre mennesker ikke bliver dækket nok ved at sidde herhjemme. En arbejdsdag på kontoret efterfulgt af to timers hometrainer i eget hjem, det er livet simpelthen for kort til. Så er det noget sjovere at iagttage diverse mærkværdige cykelindstillinger og engang imellem være heldig at ramme en spinninginstruktør med tålelig musiksmag, uden høreskade

Hvordan udnytter jeg så de hersens spinningstimer?

Jeg har et par tips, der virker for mig:

1. Motivation i form af et eller andet spiseligt mellem timerne, hvis flere køres i træk.

2. Kør det der virker fornuftigt på dig. Sidder du i en god rytme, og føler at det her føles godt (hårdt og givende), så fyr den af der. Man behøver ikke følge de andres intervaller. Jeg synes i den forbindelse, det er god stil at sætte sig bagerst i salen, hvis man ved, man vil køre sin egen dagsorden. Har du et træningsprogram med pulszone intervaller, kan det jo fint køres bagerst i salen uden at genere nogen.

3. De der stående intervaller med høj kadence.. hvorfor?? Jeg kører dem aldrig, forstår simpelthen ikke konceptet. Sæt dig ned og giv den gas i stedet.

4. Leg. Bliver det lidt kedeligt efter 1. time? Så leg med lidt tekniktræning. Klik ud af den ene pedal og kør dig træt med et ben. Skift imellem benene. Hvilket er stærkest? Mit højre er klart mit bedste ben Øv dig i at træde rundt, det bliver meget tydeligt ved kørsel med et ben, om man har styr på teknikken. Jeg ved godt, det ser dumt ud, men det er fuldstændig lige meget i et lokale fyldt med svedige mennesker i grim lycra.

Jeg har ikke fået nær nok timer i tøjet, men jeg tror, jeg har holdt grundformen nogenlunde ved lige og vægten stabil – om end tre kg plus i forhold til kampvægt, men det er ok. Der er ikke lagt op til den super ambitiøse sæson i 2011, arbejdet fylder mere og mere, men I kommer helt sikkert til at se mig til løb derude i det danske land, og hvis ikke der er så meget fart i benene, kan I måske nå at se mig smile, når jeg kører forbi

Kommentarer (0)

By Signe, 18. december 2010 19:01

Det frister ikke meget at komme på cyklen pt. Jeg forsøgte mig med en landevejstur på crosscyklen, men måtte opgive pga. det frosne smeltevand, der gjorde turen lidt for udfordrende. Jeg har i stedet startet lidt styrketræning og spinning op, så ryg og ben er klar til, når vejene og skoven igen er farbare.

Men jeg er splittet, for jeg ønsker mig også mere sne, så jeg kan komme ud på mine nyindkøbte langrendsski. Jeg har ikke stået på langrend før, og de første par gange jeg var ude på ski, så det nok temmelig morsomt ud, nu er det tåleligt, omend det ikke er et kønt syn, men det er sjovt, og jeg kan lide det.

Lidt gys og udfordring skal der også være, så vinterbadning er et fast indslag et par gange om ugen. Nå ja, og så slæber Julie fra ÅMK mig med på klatrevæggen indimellem, og det er både hyggeligt, sjovt og sandsynligvis godt for en cykelrytter-ryg som min

Så selv om det ikke bliver til konkurrencer og masser af intensiv træning, så er jeg ikke gået helt i vinterhi.

God jul.

Kommentarer (0)

By Signe, 21. november 2010 16:31

Vinteren er så småt ved at være over os, og det er ikke altid, det frister at hoppe på cyklen og køre ud i slud og mørke. Derfor har jeg taget klatringen lidt op igen. Det er tre år siden, jeg sidst hang på væggen. Det kan mærkes i arme, ryg og ikke mindst fingrer, og klatring gør mig nok ikke til en bedre cykelrytter, men jeg smiler bredt gennem hele træningen. Julie fra ÅMK er også min træningsmakker på klatrevæggen. Findes der noget bedre end en god legekammerat ?

Kommentarer (1)

By Signe, 31. oktober 2010 17:34

Der er kommet en ny cykel i stalden. En lækker Specialized CruX Expert -og den gjorde en forskel ved weekendens løb.

Cyklen reagerer snappt og den passer mig bedre end den lånte crosscykel, jeg har kørt på til de forrige løb.

Forberedelserne op til løbene denne weekend var ikke optimale, og mine forventninger til mig selv var små. Jeg har været små sløj og manglede motivation til træning. Det er kun blevet til et par løbeture og ganske hurtigt overståede træninger på den nye cykel.

Men det viste sig nok i virkeligheden slet ikke at være så dumt. Manglende appetit har gjort, jeg har smidt et par kilo, og den mangelfulde træning har gjort mig særdeles velrestitueret.

Da starten går lørdag Til CK Århus´s løb ved Moesgård strand, lægger jeg mig i Margriet Kloppenburgs hjul, her føler jeg mig ganske godt tilfreds, og da jeg kan mærke, jeg har masser af overskud, trækker jeg forbi. Jeg holder føringen i mål, og følte selv jeg kørte et ganske fornuftigt løb.

Søndag var der mødetid kl. 08, da det var min egen klub, ÅMK, der afholdt løbet. Det var hyggeligt, der blev småsludret mens forberedelserne og indskrivningen til løbet blev ordnet.

Jeg følte mig træt og frøs, og igen var mine forventninger ikke store. Man kan køre stærkt på at være velrestitueret, men ikke så længe -og jeg havde skudt den godt af om lørdagen. Da starten gik kørte både Margriet Kloppenburg og Birgitte Bernt Nielsen fra mig, men jeg fandt deres hjul. Her lå jeg så og langsomt, men sikkert kom overskuddet til at rykke. Jeg kom forbi og holdt igen føringen til mål.

Det var dejligt med en hjemmebanesejr, ikke mindst fordi min mor, moster og onkel var kommet for at se mig kører Der var også masser af god hep ude på sporet, både fra egne rækker, men også fra andre klubber og tilskuere, hvilket virkelig er værdsæt.

To dejlige løbsoplevelser i posen og en hel del erfaringer rigere. Det går bedre med af og på hop, men der er meget at arbejde på endnu. Ikke mindst min svingteknik kan nok give de fleste cykeltrænere nervøse trækninger. Min afstigning på Grimshøj skal vi slet ikke snakke om… jo der er skam masser at tage fat på

Tak til mine klubkammerater for et velarrangeret løb og opbakning.

Kommentarer (1)

By Signe, 10. oktober 2010 21:21

Jeg havde trænet af -og påstigning hver dag med undtagelse af mandag i ugen op til lørdagens løb.

Onsdag var jeg klar til at smide cyklen fra mig i arrigskab. Det kørte bare ikke for mig, men jeg bed tænderne sammen og var ude igen torsdag. Heller ikke her ville det lykkes. Ud igen fredag af og på, af og på – og pludselig virkede det. Det er stadig ikke kønt, og det tager stadig aaalt for lang tid, men der var fremgang, og jeg var lykkelig. Mine ben var gule og blå, farvet af mødet med pedaler og stel, men det var det hele værd.

Lørdag tog Michael Nicolajsen og undertegnede til Hammel, her blev første afdeling af cykelcross Post Cuppen afholdt. Michael har været en stor støtte og givet teknisk hjælp og moralsk opbakning, når det var tiltrængt.

Min målsætning var at holde fokus på mit eget løb, placering var underordnet, men jeg skulle give mig 90-100% hele vejen. Jeg måtte ikke give op som sidst.

Jeg blev hurtigt sat tilbage ved starten ved første kødannelse. Fri af køen kører jeg mig lidt op i feltet igen og finder Birgittes baghjul. Fedt, her ligger jeg godt. Birgitte er stærk og en god tekniker, og for mig ville det være en sejr at kunne holde det.

Af og påstigningerne fungerer tilfredsstillende for mig, og jeg føler jeg har overskud til at gå forbi. Lang tid kan jeg høre Birgitte bag mig, men hun må udgå med defekt sidst i løbet. De sidste runder har jeg kun selskab af en CK Århus rytter. Jeg spurgte, om han ville forbi, men han fandt åbenbart en smule læ bag mig, for det ville han ikke.

Mine anstrengelser i Hammel rakte til en 2. plads i B. klassen, absolut tilfredsstillende.

Søndag var der igen løb, denne gang nordpå i Nr. Søby. Benene var nogenlunde friske, men gårsdagens løb havde sat sig lidt i korsettet med ømhed i lænden.

Kom egentlig godt fra start, men i første sving stryger Nikoline og Birgitte forbi mig. Igen finder jeg Birgittes hjul og holder mig der.

Ruten var teknisk krævende med en del singletrack, der nærmest mindede om et mtb spor, det glædede mig. Men fem steder måtte man af og på, så den fordel jeg måske havde på singletracket, i forhold til de piger der mest er til landevej, blev spist af min langsomme forcering af forhindringerne.

Lidt inde på første omgang får Birgitte problemer med kæden, og jeg smutter forbi.

Jeg tror, jeg kørte stabilt, selvom teknikken ofte var horribel. På de sidste omgange meldte trætheden sig lidt, koncentrationen svigtede, og jeg begyndte at lave fejl. Teknikken blev glemt, jeg fjumrede rundt og lavede også et enkelt styrt.

Jeg kørte mig til en 2. plads (dame A & B var slået sammen), og den var jeg super glad for.

Desværre var der ikke tidstagning med chip i dag, det kunne ellers være interessant at se på omgangstider mm. Men hverken omgangstider fra i dag eller lørdagens løb er tilgængelige.

Nu er der tre uger til næste cross løb. Indtil da skal der arbejdes med teknik, og formen skal gerne have et par takker op.

Tak for lån af billeder til henholdsvis www.mbaek.dk og Linda Ingerslev Juul.