RSS RSS

Tænk…

By Signe, 15. oktober 2013 14:18

Det er nu over et år siden, jeg skrev mit sidste indlæg herinde.

I et aktivt liv er der naturligvis sket en masse, og kommunikationen ud i verden har flyttet sig til andre platforme end hjemmesider. Jeg burde nok afvikle siden her, og så alligevel… for tænk nu hvis jeg pludselig blev overfaldet af skrive- iver igen. Nej, jeg er ikke helt klar til at afvikle siden, men bærer hellere skammen over års tavshed.

Hvad er der sket siden sidst?

Først og fremmest blev Søren og jeg forældre til Felix d. 31.03.13. Han er skyld i afbrudt søvn og en hel del glæde.

Jeg er stoppet med at køre på eliteplan, men ikke stoppet med at cykle. Jeg udnytter enhver anledning til en tur på raceren eller mountainbiken, og sniger mig gerne til at hjælpe til med pigetræningen i ÅMK. Jeg elsker trænerrollen og har en glæde ved cykling og en hel del erfaringer, jeg gerne vil give videre. Det er så dejligt at se, hvordan pigerne tager sporten til sig, så det bliver deres egen. Det gør mig glad helt ind i sjælen, når de taler om bremseskiver, gearing, løbserfaring, taktik og buksefedt, når vi samles på toppen af bakkerne.

Selv har jeg deltaget i et enkelt løb siden sidst, nemlig DGI´s landstævne løb afholdt i Sønder Plantage i Varde. Sporet i Sønder Plantage er rigtig lækkert. Der er virkelig arbejdet meget med det, og der er sket utrolig meget med ruten, siden jeg kørte den første gang i 2008.

Ikke bare i Varde, men overalt i landet ser man pt. gode kræfter arbejde, og sporbygningslaug skyde frem. Engagement og initiativ er fremherskende, sporten er i den grad i fremgang. Mountainbikere fylder efterhånden meget derude i de danske skove, hvor de skal dele pladsen med stavgængere, hesteryttere, børnefamilier, svampesamlere, jægere og andet godtfolk. Det er heldigvis mit indtryk, at der i stadigt højere grad bliver taget hensyn de forskellige brugergrupper i mellem, den gode tone i skoven er fremherskende, og “racerbøllerne”, der kører uautoriserede spor, er i klart mindretal. Måske bunder det i en større og større grad af selvjustits inden for mountainbikemiljøet, fordi rytterne er blevet bevidste om, at deres fremtidige færden i offentlige såvel som private skove er helt afhængig af, at de opretholder et godt ry blandt skovenes øvrige brugere. Der er mange forskellige interesser i spil, når det gælder færdslen i de danske skove, og en lykkelig samfærdsel uden enkelte sammenstød er nok utopi, men gensidig forståelse, hensyn og et smil så er vi på rette kurs.

Når det gælder arbejde, så har jeg brugt rigtig meget tid i Vestjylland. Jeg gik på barsel midt i marts, men afbrød barslen i juli og august for at være med, når sommergæsterne for alvor indtager Vestkysten. Juli og august er den absolutte højsæson, i disse måneder syder og bobler det af liv og glade ferierende mennesker. Sommeransatte og frivillige vikingeinteresserede skaber den her helt specielle stemning, der er på Bork Vikingehavn, og i midten af august afholdes det store årlige vikingemarked. I kan nok forstå, det ikke kunne gå an, at jeg travede rundt i Århus med en barnevogn og en latte, mens alt dette gik for sig – nej jeg måtte selvfølgelig have en finger med i spillet. Jeg har, på godt og ondt, svært ved at slippe noget, når jeg først er involveret.

Jeg er nu igen på barsel frem til februar 2014, men har stadig ikke sluppet Ringkøbing-Skjern Museum helt. Jeg har nu én ugentlig arbejdsdag, så jeg kan holde mig orienteret om alle de spændende projekter, der er gang i. Blandt andet har Midtjysk Turisme et seminarforløb med fokus på samarbejder og tværgående projekter i forbindelse med Rethink 2017. Her skal Ringkøbing-Skjern Museum og Bork Vikingehavn naturligvis være repræsenteret, for vi må ikke glemme, at regionen går fra kyst til kyst. Det er der både stort potentiale og udfordringer i.

Er der noget, jeg trives med, så er det projekter med den helt rigtige kombination af stort potentiale og udfordringer, lidt ligesom livet generelt :-) .

Så er landevejscyklen klar til en indian summer

By Signe, 3. september 2012 12:37

Jeg har netop fået min landevejscykel hjem fra min gode ven Torben, der har udstyret den med ny kæde, kassette og lejer i kranken. Det er en ren fryd at se den skinne med en kassette så blank som en nyslået mønt. Nu er der et par tusinde km. i den igen, og jeg glæder mig til hver og en!

Jeg er også sikker på, det vil bringe jubel hos mine træningskammerater, at der nu er ro, når man kører ved siden af mig. De sidste måneder har mit tråd været ledsaget af et rytmisk “dunk, dunk, dunk!” fra kranken kombineret med et “grrrrrrriii!”, når kæden ramte forskifteren, og selv den megen snak, der ofte er på turene, kunne ikke overdøve Cannondalens utilsigtede rytmeboks, der har givet ikke så få misbilligende blikke fra ryttere, der er noget mere omhyggelige med den kærlige pleje, end jeg er. Men nu er den lydløs, velsmurt og klar til at indtage vejene på efterårets blide og gyldne dage.

Vestjylland

By Signe, 19. august 2012 11:30

FlaskepostDet er her jeg er, Vestjylland.

Vestjylland tog mig med storm – bogstaveligt talt. Naturen, menneskene og vejret har været så betagende, at jeg har tabt mit hjerte til området.

Grunden til mit pludselige bekendtskab med Vestjylland var et bud fra Ringkøbing-Skjern Museum om at færddiggøre projektet Vikinger på Tværs samt varetage den daglige ledelse på Bork Vikingehavn. Jeg trængte til, at der skulle ske noget nyt på jobfronten og sprang, efter at have konsulteret hjemmefronten, til.

Nu kendte jeg godt sporene i Blåbjerg, Sønder Plantage og Bordrup Plantage fra ÅMK´s klubture tl området, men muligheden for at studere området nærmere på både mountainbike, racer og crosscykel, har givet helt fantastiske naturoplevelser.

De opmærkede spor til mountainbike i området omkring Varde er efter min mening nogen af Danmarks bedste. Deres kvalitet beror sig nok til dels på, at de ikke, som eksempelvis sporet i Marselisborg, er hårdt nedslidte. Sporene omkring Varde er stadig smalle med masser af rødder, der kræver høj teknisk finesse, hvis gennemsnitshastigheden skal holdes oppe. Mountainbikeoplevelsen bliver mere intens af at køre på et uspoleret spor, hvor opmærksomheden må være knivskarp for at navigere bedst muligt over diverse ujævnheder.

Også dyrelivet er tilstede på en anden måde end i de meget brugte Marselisborgskove. Kører du på cykel i Vestjylland, har du mulighed for, at møde kronvildt, råvildt, ræve og et rigt fugleliv- alt på én og samme tur.

Kulturhistorien er også stærk tilstede ude i landskabet med levn fra gammel vestkystkultur, gravhøje og spor efter tyskernes tilstedeværelse under anden verdenskrig. Der er masser at få hjertebanken over både sportsligt og kulturelt.

Hvad Vestjylland mangler i højdemeter, har det i vind. Der er gode muligheder for intervalkørsel også på flade strækninger, kør blot med medvinden ud og kæmp dig tilbage gennem modvinden, det skal nok få pulsen op.

Min crosscykel har vist sig at være en rigtig god legekammerat derude, der er et utal af opmærkede cykelruter igennem den smukkeste natur, langs vesterhav, i klitter og gennem plantager. Noget er asfalteret, andet er på grussti og indimellem kommer stykker, hvor dækkene forsvinder i det hvide sand. På en sådan tur med varierende underlag er crosscyklen helt ideel og en rigtig sjov cykel at køre på. Jeg vil ikke afvise, jeg vil være at se til danske cykelcrossløb i efteråret.

Det danske mtb-udvalg skuffede mig meget i 2011 og 2012 med inkonsekvens i forhold til regler og uigennemsigtige udtagelsesgrundlag, og jeg mistede lysten til at være en del af det danske elitemiljø, derfor har jeg ikke været at finde på startlisterne i år. Til gengæld er glæden ved at cykle intakt, og måske er den endda vokset efter mødet med Vestjylland. Det er den, glæden, der er drivkraften i at trodse vind og vejr, at hoppe i tøjet og nyde at arbejde sig frem på stier og veje. Følelsen det giver i kroppen, oplevelserne af naturen, den glade lykkelige rislen langs rygraden, når det hele spiller, og man oplever flow…

26″ VS 29″

By Signe, 13. april 2012 14:36

Den helt store 29″ dille har spredt sig i cykelmiljøet. Kigger man på cyklerne, der stilles op på, i de danske mountainbikeløb er langt størstedelen af cyklerne nu 29″.

En 29″ er også klart mere behagelig at køre på end en hardtail 26″, den tilgiver mange tekniske fejl, giver et rigtig godt flow, og når der først er fart i de store hjul, så ruller og ruller og ruller de! Man kan beskrive følelsen af at køre på en 29″ som en mellemting mellem en hardtail og en fully.

På trods af at 29″ dillen raser, har jeg købt en 26″ (Cannondale Scalpel 2). Jeg var faktisk meget i tvivl om, hvilken cykel jeg skulle have. Da jeg er en forholdsvis lille og let rytter, der primært skal bruge cyklen herhjemme på snørklet singletrack med mange små stigninger (og dermed accelerationer) og godt kan lide at køre på sporene i Rold og Varde, der kan være hårde for ryggen, vurderede jeg, at en 26″ fully opfylder mine behov bedst. Skulle jeg have haft en hardtail, var valget faldet på en 29″

Pt. har jeg fokus på det organisatoriske arbejde i Århus Mountainbikeklub, hvor jeg arbejder for at udvide træningen for vores pigegruppe, samt dygtiggøre mig i fundraising til kommende projekter. Der kommer til at ske en masse spændende i 2012 :)

Forårsskoven er skøn lige nu, så jeg håber, vi ses på sporet!

ScalpelScalpel i skoven

Status mountainbikesæsonen 2011

By Signe, 20. september 2011 18:37

I weekenden blev sidste afdeling af Apfoss Ligaen kørt i Geels Skov på Sjælland. Det var for mit vedkommende også sæsonens sidste mountainbikeløb.

Jeg erhvervede førertrøjen ved den tredje afdeling af ligaen, der blev kørt i Ålborg, og selvom jeg hverken havde hovede eller ben med mig i søndags, og gav nok sæsonens dårligste præstation, fik jeg med en femteplads nok point til at vinde Apfoss Ligaen 2011. Apfoss Ligaen er Mountainbikesportens svar på fodboldens Superliga. Det var stort, ikke mindst fordi jeg i 2009 vandt samme liga, og næppe havde regnet med jeg skulle opleve det igen.

Ruterne i årets Apfoss Liga har været rigtig gode og afvekslende. Der har været flere point at hente til UCI´s rangliste, da der både har været Cat. I, II og III løb blandt ligaløbene. Det er virkelig fantastisk for sporten i Danmark, at de løb kan trække det øvrige Nordens eliteryttere til. Det giver også et spændende felt til start, og gør resultatlisterne mindre forudsigelige.

I mål

Apfoss Varde
Mudderhelvede til DM i Silkeborg
Apfoss Kolding I 2009 hed ligaen Shimano Liga og mit erklærede mål var dengang at køre i top tre herhjemme, det var en fantastisk sæson, hvor jeg lagde en stor indsats i træningen vandt ligaen og sølv til DM og NM.

I år havde jeg på grund af fuldtidsarbejde og meget transporttid i hverdagen, som mit eneste mål at gøre mig gældende i top fem.

Med en sølvmedalje til Nordisk Mesterskab, vinder af alle afdelinger i den jyske damecup, og samlet vinder med fine top femplaceringer i Apfoss Ligaen er det gået over al forventning. Jeg er altså ovenud tilfreds med resultaterne og pavestolt.

Når det er sagt, så savner jeg den følelse, det giver at være 100% forberedt, at træne struktureret frem i mod et mål. At mærke formen blive bedre og bedre og følelsen af at peake på de rigtige tidspunkter. Jeg har kunne mærke manglen på struktureret træning i år, hvilket til tider har været frustrerende. Selvom mine resultater har været i top og over al forventning, så har mine præstationer igennem sæsonen været svingende. Jeg ved, hvad der er muligt, men har bare ikke tiden til at gøre den indsats, der skal til for at blive rigtig god. Jeg har kunne mærke, jeg manglede det der ekstra -skarpheden og killerinstinktet. Faktum er, at fokus har været på mit civile arbejde og ikke på cykling. Jeg vidste, det var betingelserne, da jeg gik ind i den her sæson, men det har været svært at acceptere indimellem at føle sig som en pensioneret, forpustet cirkushest.

Det var ikke kun mig, der fik en sejr med hjem i søndags. Anna Madsen fra samme klub (Århus Mountainbikeklub) vandt U16 pigeklassen og har virkelig imponeret igennem hele sæsonen med fokus, engagement og vilje. Hun kan komme rigtig langt med sporten, hvis hun vil. Ja, jeg vil gå så langt som til at sige, at hun med hendes indstilling, kan komme rigtig langt med stort set alt – hvis hun vil. Stort tillykke og dyb respekt.

Tak til Torben og Peter fra To:Kind for opbakning og for at stille en Rivette F8 med Sram xo til rådighed, den har kørt upåklageligt og er virkelig en lækker cykel!

I morgen tager jeg til København for at se VM enkeltstart og derefter videre på en lille ferie til Madrid. Hovedet skal have lov til at slappe af, inden hverdagen og endnu en sæson står for døren. D. 1 oktober er sæsonens første cykelcrossløb, og jeg glæder mig meget til at se, hvad min anden sæson indenfor den disciplin kan føre med sig. Min form er bedre i år end sidste år, hvor jeg startede direkte efter en to måneder lang skadespause, og jeg føler mig godt tilpas på min Specialized CruX. Desværre vokser træerne ikke ind i himlen, for teknikken skal der stadig arbejdes rigtig meget på…

Vi ses derude i cykellandskabet.

Nordisk Mesterskab 2011

By Signe, 31. august 2011 08:37

Søndag blev der afholdt Nordisk Mesterskab i Lundby Krat, det var også Apfoss liga # 4. Der var flere, for mig, ukendte nordiske navne på startlisten, så intet var givet på forhånd. Der var selvfølgelig også en hel del af “the usual suspects” blandt andre min gamle klubkammerat Line Lind, der nu kører for Cycling Nord. Vi fik lige en lille sludder inden start

www.mbaek.dk

Da jeg havde kørt ÅMK´s marathon weekenden før og finalen i Jyske Hjul dagen før, vidste jeg benene ikke var helt friske. Jeg var dog klar på at køre løb, selvom jeg ikke turde drømme om en top tre.

Det havde regnet en del op til løbet, og terrænet i Lundby Krat kan være udfordrende nok selv uden glatte op- og nedkørsler. Heldigvis viste det sig, at ruten ikke var alt for fedtet. Et par opkørsler valgte jeg at løbe, da jeg var bange for at spilde tid ved ukontrolleret afstigning af cyklen. Jeg havde nok frygtet en rute a la DM i Silkeborg, men det var uden grund. Ruten var udfordrende, men absolut forcerbar.

Andreas Gudum Pumpehusefoto

Da starten gik, kom jeg igen lidt dårligt afsted. De dårlige starter har været gennemgående for denne sæson. Men jeg fik mig kørt op i 2. position allerede på startloopet. Foran mig var stærke svenske Åsa Erlandsson stukket af og lagde hurtigt afstand til resten af feltet. Bag mig havde jeg norske Ingrid Sofie Bøe Jacobsen.

Der blev kæmpet på alle de fem runder, vi skulle køre. Hver gang jeg havde lavet hul til Ingrid, kom hun op igen. Det var et rigtig spændende løb, ikke mindst for tilskuerne. Rundstrækningen kom forbi mål tre gange, så man kunne følge med i slagets gang fra sidelinien. Hver gang Ingrid kom op, så jeg kunne se hende, rykkede jeg aggressivt frem. Heldigvis kunne jeg holde hende bag mig.

Det var en træt, men meget meget glad Signe, der kunne køre i mål som nr. to og derved for anden gang tage sølv ved Nordisk Mesterskab.
www.mbaek.dk.2jpg

Andenpladsen gav mig også førertrøjen i Apfoss Ligaen, og på trods af at jeg har fået kørt en del løb denne sommer, så var det mere, end jeg havde regnet med at opnå i år, endnu en grund til store smil hos mig :)

Om 14 dage er der DM i marathon distancen, og ugen efter er der Apfoss Liga # 5. Her slutter min mountainbikesæson egentlig, men sidst på efteråret afholder Varde Cykelklub deres Invita Blåbjerg løb, der er et must, da Varde uden tvivl er Danmarks bedste løbsarrangører.

Når mountainbikesæsonen slutter, starter cykelcross op. Det bliver mit andet år med cykelcross, og jeg håber, jeg kan holde gejsten for træningen vinteren over, så jeg kan gøre mig gældende til DM i januar.

Samlet sejr i Jyske Hjul 2011

By Signe, 27. august 2011 18:47

I 2010 tog fire piger fra Århus 1900 initiativet til at lave en mtb cup kun for kvinder. Ideen var at lave motionsløb, hvor der var plads til alle. Ruterne skulle kunne køres af selv helt nystartede mountainbikere. Det blev en stor succes, flere end 100 forskellige kvinder har kørt cuppen i 2011. Alle aldre og niveauer er repræsenteret.

Stemningen er hyggelig og venskabelig, selvom der såmænd også bliver kørt benhård konkurrence, og alle har et par stykker, de gerne vil køre fra :) Efter løbet serverer pigerne kage og frugt, og snakken går blandt deltagere, hjælpere og tilskuere. Der bliver kigget på cykler og gear og udvekslet erfaringer.

Jeg kom selv sent i gang med konkurrencesport, og kan sagtens huske den overvindelse det var at køre med nummer på første gang. Jeg håber de trygge og hyggelige omgivelser Jyske Hjul cuppen giver, har tændt lysten til at konkurrere og inspireret nogle af kvinderne til at melde sig til flere løb, for jeg har set masser af talent og fightervilje derude på sporene til cuppens fire afdelinger.
Danmark er spækfyldt med seje mountainbiketøser og pigerne fra Jyske Hjul skal have stor tak for deres engagement, initiativ og vilje til at skabe rammerne til at samle dem.

DSC05016(1)DSC_3958

Personligt har jeg nydt at køre alle afdelinger, og jeg har bestemt fået lov til at kæmpe for sejrene. Ikke mindst min klubkammerat Anna har hængt godt fast i mit baghjul. Søstrene Kronborg gav heller ikke ved dørene i Ålborg, så det blev til en spændende dyst. Til den sidste afdeling i Århus måtte jeg også arbejde for at hægte Marie Louise fra 1900 mtb af. Men det blev til sikre sejre i alle fire afdelinger og dermed også en samlet sejr. Anna Madsen var desværre blevet syg, men Vibeke, også fra ÅMK, tog den samlede andenplads. Godt kørt og stort tillykke til hende :)

I morgen er der Nordisk Mesterskab i Lundby bakker ved Ålborg. Det er en noget anderledes og krævende rute end den i dag, og deltagerne tæller de bedste ryttere fra Norge, Sverige og Danmark, så jeg håber, der er lidt skud tilbage i benene, og at Anna er blevet rask nok til at køre.

Velkommen i mål DSC_3872

Hjemmebanesejr i ÅMK´s Marselisborg MTB Maraton

By Signe, 21. august 2011 22:05

Ugen er gået med arbejde – i nogen grad dobbeltarbejde. For når den traditionelle arbejdsdag var forbi, var der div. opgaver i forbindelse med planlægningen af ÅMK´s maraton http://www.marselisborgmtb.dk/

Klubbens medlemmer lægger et stort stykke arbejde i arrangementet, og normalt får de ikke lov til selv at deltage. Jeg havde ekstraordinært fået lov til at køre løbet, da klubbens formand håbede på, jeg kunne repræsentere ÅMK´s elite og få en god placering. Det var derfor en fornøjelse at kunne køre en sejr hjem.

Ruten var med 78 km og med 1620 højdemeter noget af en udfordring, men det gik forbløffende godt. jeg lagde lidt hårdt fra start for at vriste de øvrige damer af mit baghjul, da jeg havde fået hul til dem, øgede eg stille og roligt. Da jeg kørte ud på min 3. og sidste omgang, havde jeg et komfortabelt forspring på 4 min og 15 sek. Veltilpas og med et smil på læben nød jeg at kunne slække lidt på presset i benene. Men omkring 4 km ude på omgangen i høj fart på vej ned af en stenet grusvej rammer mit bagdæk et eller andet, der lyder et højt skrald og jeg holder vejret. Jeg kan mærke hvordan baghjulet begynder at sejle – punktering! Skældsord over min sejrsikkerhed og nemesis fylder hovedet. Jeg skifter slangen så hurtigt jeg kan. Er hele tiden bange for konkurrenterne skal dukke op. Da jeg kører videre er jeg i tvivl om, hvor lang tid jeg har mistet. Jeg kører derfor alt hvad mine, efterhånden trætte, ben kan. Jeg er fuldt bevidst om, at et løb ikke er forbi før første mand m/k er over målstregen, og den her sejr vil jeg gerne have. Da jeg kører forbi depotet længst ude på ruten, bliver der råbt, at jeg har halvandet minut ned til næste dame. Mit fokus er på min baghjul, er det fladt igen? Jeg gør mit bedste for at holde tvangstankerne om endnu en punktering væk. Jeg huskede med gru tilbage på oplevelsen fra Nordisk Mesterskab i XC i 2009, hvor jeg måtte se sejren forsvinde, da jeg punkterede anden gang efter at have kørt konkurrenterne ind efter den første punktering.

Jeg slap for flere defekter og holdt min føring. To min før nr. to kunne jeg glad og tilfreds trille over målstregen, det er da det, man kan kalde en hjemmebanesejr :)

Træt og tilfreds Rivette

Løbet gik godt, jeg synes opmærkningen fungerede, det er vi jo altid spændte på. Mit eneste kritikpunkt var præmieoverrækkelsen, der kunne have været planlagt bedre, det fikser vi til næste år.

Tusind tak til alle de der hjalp både før, under og efter – uden jer intet løb.

Stille, men Jeg er stadig på cyklen…

By Signe, 31. juli 2011 22:43

Der bliver stadig kørt en masse træning og såmænd også en del løb, men tiden på nettet er blevet mindre.

Siden sidst har der været tre Apfossliga løb, et DM og lidt motionsløb, og det går skam helt ok. Jeg kan stadig være med i top fem herhjemme på trods af, at jeg nu er mere arkæolog, end jeg er cykelrytter. Jeg vidste godt, denne sæson ville blive lidt amputeret for mit vedkommende, mit eneste formulerede mål var, at jeg gerne ville gøre mig gældende i top fem, så jeg er glad og tilfreds.

Træningen er lidt ustruktureret og meget afhængig af vejret, og hvor meget arbejdet fylder, men jeg forsøger at bruge tiden så effektivt som muligt. Det ikke at have klare sæsonmål, og ikke mindst delmål gennem sæsonen, har gjort det sværere at være målrettet, og det er i grunden ikke så mærkeligt, man skal sigte for at ramme. Den lidt ustrukturerede mountainbike sæson bliver forhåbentligt afløst af en mere struktureret cross sæson, med formulerede mål og delmål.

På tirsdag er der Jyske Hjul i Rold, det bliver første gang, jeg sidder på mtb´én efter DM for 14 dage siden. Motivationen er i top, jeg glæder mig til at køre løb igen, og efter 14 dages pause har jeg nydt de sidste par dages træning (løb og landevej), det er skønt at være ude i det pragtfulde sommervejr :)

Vi ses derude.

At få det bedste ud af spinning og en ny Rivette på vej.

By Signe, 22. februar 2011 22:21

Jeg har stort set ikke haft en mountainbike hele vinteren, og det har jeg sådan set heller ikke manglet, crosscyklen har fint dækket mit behov. Men nu forlyder det, at de nye Rivetter er på trapperne. Overvejer at køre fully i år, men har ikke bestemt mig. Jeg er jo over 30 år, så det ER tilladt ;) Under alle omstændigheder betyder ny cykel og kommende forår, at motivation og kampgejst vil blomstre snart.

Denne vinter har motivationen i svær grad manglet, jeg orker simpelthen ikke at være på landevejen mange timer, når det er så koldt. Da jeg overvejede, hvorledes min alternative vintertræning skulle forløbe, besluttede jeg ikke at køre hometrainer i år, jeg ville i fitnesscenter. Grunden til dette valg er, at mit behov for at se andre mennesker ikke bliver dækket nok ved at sidde herhjemme. En arbejdsdag på kontoret efterfulgt af to timers hometrainer i eget hjem, det er livet simpelthen for kort til. Så er det noget sjovere at iagttage diverse mærkværdige cykelindstillinger og engang imellem være heldig at ramme en spinninginstruktør med tålelig musiksmag, uden høreskade ;)

Hvordan udnytter jeg så de hersens spinningstimer?

Jeg har et par tips, der virker for mig:

1. Motivation i form af et eller andet spiseligt mellem timerne, hvis flere køres i træk.

2. Kør det der virker fornuftigt på dig. Sidder du i en god rytme, og føler at det her føles godt (hårdt og givende), så fyr den af der. Man behøver ikke følge de andres intervaller. Jeg synes i den forbindelse, det er god stil at sætte sig bagerst i salen, hvis man ved, man vil køre sin egen dagsorden. Har du et træningsprogram med pulszone intervaller, kan det jo fint køres bagerst i salen uden at genere nogen.

3. De der stående intervaller med høj kadence.. hvorfor?? Jeg kører dem aldrig, forstår simpelthen ikke konceptet. Sæt dig ned og giv den gas i stedet.

4. Leg. Bliver det lidt kedeligt efter 1. time? Så leg med lidt tekniktræning. Klik ud af den ene pedal og kør dig træt med et ben. Skift imellem benene. Hvilket er stærkest? Mit højre er klart mit bedste ben :) Øv dig i at træde rundt, det bliver meget tydeligt ved kørsel med et ben, om man har styr på teknikken. Jeg ved godt, det ser dumt ud, men det er fuldstændig lige meget i et lokale fyldt med svedige mennesker i grim lycra.

Jeg har ikke fået nær nok timer i tøjet, men jeg tror, jeg har holdt grundformen nogenlunde ved lige og vægten stabil – om end tre kg plus i forhold til kampvægt, men det er ok. Der er ikke lagt op til den super ambitiøse sæson i 2011, arbejdet fylder mere og mere, men I kommer helt sikkert til at se mig til løb derude i det danske land, og hvis ikke der er så meget fart i benene, kan I måske nå at se mig smile, når jeg kører forbi ;)

Persephone Theme by Themocracy